main menu
Ejby - Ã…gerup
Etape vandring - Længde 10 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Markant er det kuperede terræn og de tætte løvtræsbevoksninger omkring landsbyerne. Landsbykirkerne ligger højt og åbent med vid udsigt til fjordene, og kirkerne har været benyttede som landkendinger af fjordfiskerne i århundrede. Mod syd finder man et storbakket godslandskab med skove og markante skovbryn, der strækker sig i et sammenhængende strøg fra Ryegård Gods til kysten ved Tempelkrog. Størstedelen af dette område er fredet for at sikre bevarelsen af natur- og kulturværdierne. Området er rigt på stengrave og gravhøje, som fortæller om bosættelse tilbage i Danmarks oldtid.  Koncentrationen er speciel høj ud mod Isefjorden ved Ejby Ådal og på Ryegårds jorder.

Færdselsregler: Man må færdes langs kysten, når blot man holder sig til strandbredder. Efter naturbeskyttelsesloven må man færdes til fods eller på cykel på veje og stier i skove og i det åbne land. Det er ligeledes tilladt at færdes til fods på udyrkede, uindhegnede arealer uden for skove. Færdsel sker på eget ansvar. Når man således færdes rundt på egnen eller går

langs kysten, foregår det ofte på privat ejendom, og derfor er det særlig vigtigt, at man viser hensyn. Hunde skal føres i snor hele året rundt, og husk ikke at smide papir og andet affald.

Egnen fra Tempelkrog til Vellerup Vig ligger i Lejre Kommune.

Egnen fra Vellerup Vig til Tempelkrog byder på mange smukke oplevelser. Kysten mod Isefjord består fortrinsvis af skrænter. Det er et udpræget landbrugsland med mange små, velbevarede landsbyer og enkelte fiskerlejer. Markant er det kuperede terræn og de tætte løvtræsbevoksninger omkring landsbyerne.

Ryegård

Ryegaard er en herregård grundlagt i ca. 1200. Ryegaard var tidligere en del af stamhuset Rosenkrantz, som også ejer Trudsholm. Ryegaard har siden 1824 været familien Scheels eje.

Kirke Sonnerup Kirke

Kirken ligger i et smukt kuperet landskab med stejle bakker, kildevæld og fugtige enge. Den nærliggende Vintremølle Å har en af Danmarks betydeligste forekomster af frådsten. Denne type sten har været brugt som bygningsmateriale til de første sjællandske stenkirker fra omkring 1100-tallet.

Vintre Møller

Vintre Møller har været kendt vidt omkring for sit frådstensbrudog for sine 5 vandmøller langs kildevældet i området.Bruddene kan ikke ses i dag. I byens stejle gade, der løber parallelt med Møllebækken, er det stadig muligt at se spor af 4 af de oprindeligt 5 vandmøller, selvom de er meget ombyggede.

Elverdamsdalen og Tempelkrog

Elverdamsdalen er formet af smeltevandet efter sidste istid. Dalen kaldes også „jerndalen“ på grund af det store jernindhold, som farver pløjejorden rustrød. Jernet udfældes af de mange kilder i dalsiderne, som også aflejrer kalk fra jorden i tykke lag af kildekalk et stykke under mulden.

Asserholm Voldsted

Asserholm Voldsted har ligget strategisk ved Tempelkrog. Voldstedetfremstår i dag nærmest som en bakke i landskabet, og”Asholm” betyder da også ”en naturlig langstrakt bakke på enstrandeng”. I 1896 fremkom der ved gravning murstrækningeraf munkesten på et lag af kampesten.

Ågerup Kirke

Kirken ligger højt med udsigt over Tempelkrog. Den er bygget engang i 1100-tallet og er kendt for sine mange overdådige kalkmalerier. Disse er malet af en lokal kunstner - kaldet ”Ågerupmaleren” - som kun er kendt fra denne kirke. Kirken er somregel åben i dagtimerne og i weekenden i sommerhalvåret.

Roter din telefon