main menu
Bromme Plantage - rundtur Buskehuse
Rundtur vandring - Længde 7 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Området af Bromme Plantage nordøst for Lillesø. Her er en afmærket rundrute på ca. 7 km i området Buskehuse/ Lillevang/ Brunsmose. Rundturen kan nåes fra P-plads ved Lillesø ved at følge ruten til Glahnminde (3 km. ekstra) eller man kan parkere på Munke Bjergbyvej i nord ved Elmebakke. Alt afmærket med røde pile på stolper eller røde (pile)mærker på træer. Buskehuse/Lillevang er råstofgraveområde, der delvis er retableret.

Projekt „Spor i Landskabet“

Området af Bromme Plantage nordøst for Lillesø mellem Kalundborgvej og Munke Bjergbyvej. Her er en rundrute på ca. 7 km i området Buskehuse/Lillevang/Brunemose. Alt afmærket med røde pile på stolper eller røde (pile)mærker på træer.

Buskehuse/Lillevang er råstofgraveområde, der delvis er retableret.

Området er meget næringsfattige, da det er smeltevandsaflejringer fra istiden. Såningen af Bromme Plantage blev begyndt i 1793 på marginaljorder, der ikke kunne brødføde de medlemmer af Bromme, Lyng og Krøjerup bylav, som dyrkede jorden. Der blev sået gran og fyr, men fyrren blev i 1815 ramt af svampeangreb, så gran blev dominerende. I dag planter man ca. 4 år gamle træer, hvilket giver større sikkerhed for god vækst.

Numrene herunder referere til folderen over Sporene i Bromme Plantage.

14 På venstre side af Møllevej ses mange rhododendron.

15 I vådområdet på venstre side af Pantagevej kan der forår og efterår ses store stæreflokke, mange gæs og rovfugle på træk. Hestestutteriet avler racen Shire. Nogle mener, at denne race blev brugt af middelalderens riddere.

16 Der ses ofte mange rådyr omkring Lillevang Mose.

17 Der er en offentlig naturlegeplads ved Dybendal. Her blev i sommeren 1940 gennemført Alsangsstævner som udtryk for dansk, national vækkelse. En mindesten for besættelsestiden skal erindre herom. Der er en sti rundt om dette område.

18 Ved Tiendevad Bro har Tude Å en stabil vandføring med rent vand på småstenet bund med frisk strøm. Det giver ørreder gode gydemuligheder.

Praktiske oplysninger

Du er gæst på lodsejernes private ejendomme, og de har åbnet sporet for færdsel til fods eller cykel. Sporet kan delvis være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen.

Spørg lodsejeren

Lodsejeren vil gerne fortælle om, hvad der sker i landskabet lige nu. Du er velkommen til at kontakte:

Stiftelsen Sorø Akademi: ssa@stiftsor.dk

Roter din telefon