main menu
Fuglebjerg - Kongskilde "Søruten"
Andre ruter vandring - Længde 13 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Søruten forbinder Fuglebjerg med Kongskilde. Fra Fuglebjerg følger man på det første stykke en gl kirkesti. Via småveje og trampestier kommer man til Kastrup Storskov, hvor ruten går igennem inden man kommer til Tystrup sø og Kongskilde Naturcenter. Ruten er skiltet hele vejen og forløber primært på grusstier og trampestier af jord, men der er også stykker med asfalt.

Ved Tystrup-Bavelse kan du opleve Sjællands svar på Silkeborgsøerne – med stejle bakker, tætte skove, dybe søer og en stor å, der løber gennem en 15.000 år gammel dal.

Du kan ro i kano på Susåen, vandre, bade i Tystrup Sø. Omkring Tystrup-Bavelse søerne ser du tit havørnen som er Nordeuropas største rovfugl, med et vingefang på næsten 2,5m.

Ved Kongskilde naturcenter kan du gå på opdagelse i Suserup skov - en af Danmarks fineste naturskove og noget af det tætteste, vi herhjemme kommer på en urskov.

Roter din telefon