main menu
Stege - Sandvig
Etape cykling - Længde 21 km - ruten er ikke skiltet
Jordbassinerne - en fremragende fuglelokalitet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Bemærk, hvis du cykler fra nord mod syd: Munkevejens hovedrute, nr. 88, over Stege - Tøvelde - Bogø – Stubbekøbing kan kun benyttes i perioden 15. maj til 15. september og i uge 42. Uden for denne periode kan kun benyttes den alternative rute nr. 39 over Vordingborg. Følg skiltene med rute nr. 39 fra ca. 500 meter nord for Gl. Kalvehave Kirke.

 

 

I udkanten af Stege ligger det rekreative fredede område, jordbassinerne. Jordbassinerne er en fremragende fuglelokalitet året rundt. Længere uden for Stege ligger Jordehøj - en smuk jættestue. Kalvehave Kirke er etapens største seværdighed. Kirken har en fantastisk beliggenhed med udsigt over Ulvsund. Etapen ender ved den idylliske Sandvig Havn.

Jordbassinerne - et fugleområde

Jordbassinerne ved Stege er et spændende rekreativt område med fantastiske muligheder for at opleve især fuglelivet på tæt hold. Omkring 50 fuglearter yngler i området. Jordbassinerne er etableret i forbindelse med fremstilling af sukker fra sukkerroer på Stege Sukkerfabrik. Fabrikken lukkede i 1989 og jordbassinerne blev herefter fredet til glæde for turister, borgere og selvfølgelig fugle, dyr og planter.

Jordbassinerne udgør knap 40 hektar og ligger lige ud til Ulvsund. Færdslen på bassinkanten gør det muligt at komme tæt på og få et godt kig ned på fuglene. Der er mange bænke rundt omkring på området, hvor man kan gøre hvil og nyde naturen, udsigten og fuglelivet.

Jordehøj - en jættestue

Fra Stege fører ruten mod Kalvehave. Tæt på cykelruten, lidt syd for - drej ned af Pejdervej, ligger den flotte jættestue Jordehøj.

Jordehøj er en af landets bedst undersøgte jættestuer og har bidraget væsentligt til vores forståelse af konstruktionen og brugen af bondestenalderens store jættestue-fællesgrave.

Jættestuen er opført omkring 3.200 f.kr. Via en 7 meter lang kammergang er der adgang til det imponerende 10 meter lange og 2,5-1,8 meter brede jættestuekammer. Ved højen er der i 2010 opsat nye spændende formidlingsskilte.

Fra Jordehøj føres man videre mod Kalvehave med smukt søkig over Ulvsund.

Kalvehave Kirke

Kalvehave Kirke har en af de smukkeste beliggenheder af kirkerne på Munkevejen i Vordingborg Kommune. Kirken ligger frit med udsigt over Grønsund.

Sagnet fortæller, at en troldkvinde gav det råd, at der en aften skulle bindes to kalve sammen og lade dem løbe frit. Næste morgen ville de græsse på det bestemte sted, hvor kirken skulle opføres. Det blev gjort, og kalvene stod næste morgen på det sted, hvor Kalvehave Kirke ligger i dag. Hændelsen kom desuden til at bestemme stedets navn, Kalvehave

Kalvehave Kirke, opført 1225-50, ligger imellem havnebyen Kalvehave og Gammel Kalvehave. Under svenskekrigene blev kirken brugt som kvarter for de svenske soldater, som den lokale "Gøngehøvding" tog kampen op med.

Sandvig

Etapen ender i den fine landsby, Sandvig. I landsbyen ses et gadekær samt levende hegn, der som en stjerne stråler ud fra landsbymidten - et levn fra landboreformernes udskiftning i slutningen af 1700-tallet. Her bydes på klinter, stynede pile, gamle ege og strandenge samt rørskov, græsset overdrev og orkidéeng. Området byder også på et rigt fugleliv og planteliv. Der er udsigt til Nyord fra den lille hyggelige havn, hvor der samtidig er mulighed for overnatning i to shelters.  

Roter din telefon