main menu
Fabjerg - Spor i Landskabet - gul rute
Rundtur vandring - Længde 2,6 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
"Omfarts-sti" i kanten af byen. Temaet er byens historie, landskab og placering væk fra det tidligere sognecentrum.

Velkommen til Sporene ved Fabjerg som tager dig på en tur gennem landsbyen og dens nærmeste omgivelser eller på en længere vandre- eller cykeltur ud i landskabet.
Områdets geologi rummer forklaringen på de mange gravhøje fra både sten- og bronzealderen. De er placeret langs ”Oldtidsvejen”, der løber fra Vesterhavet til Viborg, og som hænger sammen med isens hovedopholdslinje fra sidste istid. Langs hovedopholdslinjen var jorden tilstrækkelig let at dyrke og samtidig frugtbar nok til, at de første agerbrugere slog sig ned her og rejste deres gravhøje. Det var samtidig her, at landskabet var lettest at passere, så handelsruterne gik også denne vej. Senere kom kirken til, og til den knytter der sig et sagn om, hvordan Fabjerg fik sit navn.
På hedesletterne mod syd var den oprindelige skov blevet ryddet og heden havde bredt sig. For at skaffe læ, træ og arbejdspladser til egnen opkøbte staten i 1880 store arealer på Kron- og Klosterheden syd for isens hovedopholdslinje og plantede dem til, så man fik skabt Danmarks tredjestørste skovområde Klosterhede plantage. De oprindelige bjergfyr er i dag afløst af andre træarter, og i 1999 blev bæveren blev genindført til landet og har nu bredt sig til store dele af Vestjylland.
I 1891 etablerede man landevejen Lemvig-Gudum-Struer. Indtil da bestod Fabjerg af spredte gårde og husmandssteder som var rykket op på de federe jorde, efterhånden som man fik redskaber til at kunne dyrke jorden her. Sognets centrum lå omkring kirken, en skole og en købmand. Efter 1891 rykkede landsbyen op til landevejen, hvor den ligger i dag.

Roter din telefon