Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Kalvebod Fælled Vestamager
Oplev rovfugle jage efter mus og hør lærker og vibers sang i luften i sommerhalvåret. Vestamagers natur spiller en særlig rolle for ynglende vadefugle, måger og terne. Det er også et vigtigt fødedepot for svaner, ænder og andre fugle, der er på træk mellem Europa og Skandinavien. Køer, hjorte, får og heste sørger for, at skoven ikke breder sig ud på de åbne vidder.
Inddæmningen af Vestamager
Naturområdet blev inddæmmet under 2.verdenskrig og ligger 0-2 meter under havets overflade. En 13 km lang dæmning holder havvandet ude. Mange kilometer grøfter og pumpestationer i nord- og sydende sørger for, at regnvand pumpes ud i havet. Før år 1938 var her vand og hele øen Amager var 1/3 mindre. Nordre Klapper, Svenskeholm og Koklapperne lå, som små øer i Kalvebod løb.
Vestamager blev inddæmmet under 2. verdenskrig. Arbejdet startede i 1939 og i 1944 stod den 13 km lange dæmning færdig. Målet med inddæmningen var at skabe et nyt øvelsesterræn til militæret, men også at beskæftige de arbejdsløse. Arbejdet med inddæmningen skulle nemlig skabe arbejde til ca. 600 mand. Før området kunne tages i brug som militært øvelsesterræn skulle vandet pumpes ud.
Militært øvelsesterræn.
Amager Fælled er blevet brugt som skydeterræn helt tilbage til 1700-tallet. Men i takt med at byen rykkede nærmere og militærets våben blev mere langtrækkende, var der behov for større områder længere væk fra bebyggelser. Der blev i 1955, da området var rimelig tørt, anlagt militære skydebaner, observationshøje og veje i området, og øvelsesterrænnet blev officielt taget i brug i 1956. Frem til 1984 blev området brugt til dets oprindelige formål. En del ueksploderet ammunition har siden militærets tid ligget under jorden, hvilket gjorde, at det til for få år siden kun tilladt at færdes på veje, stier og høje. Hele Vestamager er nu ryddet for forsaget ammunition.
Naturcenter Vestamager
Naturcenter Vestamager byder på noget for en hver naturinteresseret. Kom ind og se den aktuelle udstilling, få en snak med naturvejlederen, prøve nogle af stedets andre frilluftsaktiviteter eller blot få fyldt vanddunken inden turen går videre.
Tårnby Kirke og Præstegård
Tårnby kirke kan føres tilbage til 1100-tallet, hvor det havde et bredt vesttårn, der sandsynligvis var delt i to tårne. Nederst i tårnet var et herskabsgalleri, hvilket peger hen imod, at en stormand tidligere har været tilknyttet kirken. Kirken nævnes første gang i et dokument fra pave Urban den 3., dateret den 21.oktober 1186. Den ældste del af præstegården er fra midten af 1700-tallet. Gården gennemgik i 1981 en gennemgribende restaurering.
Kastrup Broforening
Kastrups beliggenhed ved Øresund gjorde det naturligt for husmændene i landsbyen at supplere indkomsten med fiskeri.
I 1830´erne var der 25 fiskere i Kastrup, der også levede af deres husmandslod. De kunne mod betaling benytte Kastrup Havn.
I 1845 gik 10 fiskere sammen om at anlægge en ny havn syd for Kastrup havn ved den gamle skøjtebro. Hver anpartshaver havde arbejdspligt på broen, der skulle opfyldes med nyt grus og sten. I 1865 blev en ny forening stiftet samme sted, og denne forening købte broen af én af de tidligere anpartshavere. Foreningen bibeholdt arbejdspligten og bestemmelsen om, at man skulle være båd - eller husejer i Kastrup for at købe en anpart. I 1883 stoppede man for tilgang, og anparter kunne fremover kun opnås gennem arv. Foreningen eksisterer stadig i bedste velgående. Men der er kun enkelte erhvervsfiskere tilbage.
Herfra sejles der post og passagerer til Saltholm. Gå rundt og nyd stemningen på denne lille havn.
Kastrupværk
I 1747 fik den tyskfødte Kgl. hofstenhugger Jacob Fortling privilegium på at bryde kalk på Saltholm. Han valgte i første omgang at få kalken bragt ind til kalkbrænderiet på Christianshavn. Men i 1749 fik han kgl. privilegium på at anlægge et kalkbrænderi og en havn ved Kastrup Knæ. Det blev i 1752 udvidet med et teglværk og i 1755 med en stentøjs - og fajancefabrik. samlet kaldtes disse virksomheder Kastrup Værk. Portbygningen af kampesten, der i dag indrammer Kastrup Værk, er dog først opført i slutningen af 1800-tallet.
På den tomme grund ved siden af Kastrup Værk lå fra 1847- 1979 kommunens vel nok mest populære arbejdsplads, Kastrup Glasværk.
