main menu
Lysnet-stien
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Lysnet ligger 130 meter over havet. Favrskov Kommunes højeste punkt.
Nyd udsigten fra Favrskovs højeste punkt. Lysnet er Danmarks 9. højeste punkt og Favrskov Kommunes højeste punkt med 131 meter over havets overflade. Der er et markeret udsigtspunkt på toppen, og herfra kan man se et flot plateau-landskab omgivet af dale. Mod syd ligger blandt andet Lilleåen, som er en del af Gudenåsystemet. Selve bakken er en morænebakke, og der er mulighed for at se mange forskellige lertyper dannet for 45-55 millioner år siden. Tidligere blev der indvundet ler her, men det centrale område er nu fredet, og området omkring den nedlagte lergrav ejes af Staten. Sådan finder du til Lysnet Lysnet ligger seks kilometer nordvest for Hadsten, fra Hadsten køres mod Vissing, og ved Lindkjærvej er der skilte, som viser til Lysnet. Ved selve Lysnet er der parkeringsplads med informationstavle ved den nedlagte lergrav, og der er også borde og bænke tæt ved søen. Der er trampesti rundt om Lergravssøen, men det er i kuperet terræn. Først og fremmest er Lysnet kendt for sine orkideer (især maj-gøgeurt), som blomstrer flot violet i maj og juni måned. Alle orkideer i Danmark er fredede, og må derfor ikke plukkes. I sommerperioden kan man også se en del arter af guldsmede og dagsommerfugle, blandt andet måne-vandnymfe, spættet bredpande og okkergul pletvinge
Roter din telefon