main menu
Himmerigskoven
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Et sammenhængende, bynært stinetværk i ung skov, som er meget velegnet til en løbe- eller travetur
Tæt ved Hinnerup, Trige og Grundfør finder man denne unge skov ( de første træer plantet i 1991 ) ? fornylig er der også plantet i den vestlige ende hen mod Hinnerup, primært med henblik på grundvandsbeskyttelse. Skoven er opkaldt efter Himmeriggården, som ligger centralt i skoven. Størstedelen består af løvskov ( eg og bøg ), men der er også en del åbne arealer. På de fugtige steder plantes rødel og ask, og spredt i skoven er der mange frugttræer til glæde for skovgæster og skovens dyr. Nåletræer findes også i skoven, og de giver variation samt skjul for fugle og andre dyr om vinteren, når løvtræerne står nøgne. I skovbrynene findes buske og småtræer såsom slåen, hassel og hæg, der giver en fin overgang til det åbne land - samtidig med at disse yderste træer beskytter træerne bagved mod vind og udtørring. Himmerigskoven er sammenvoksende med Bærmoseskov, som ligger i Århus Kommune og dermed øst for motorvejen ? begge skovområder ejes af Staten ( Naturstyrelsen ). I de statsejede dele af Hjulsø ( den nordlige ende ) er der mulighed for fiskeri ? her er der blandt andet en god bestand af karper. For voksne kræver fiskeriet almindeligt fisketegn. Ved Lergraven ( i Århus Kommune ) er der indrettet handicapegnet fiskeplads. Se placering af fiskestederne i folderen ?Bærmoseskov og Himmerigskov?. Sådan finder du til Himmerigskoven Der er ikke afmærket vandreruter i skoven, men der er anlagt stier og P-pladser ved de fleste indgange. En del af vej / stinetværket er vist her på kortet.
Roter din telefon