main menu
Sørup vandrerute i Hoverdal plantage
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Spændende rute gennem hede, eng, søer og gamle Østrigske Fyr

Turen starter på Sørup lejrplads.

På Søruppladsen lå der indtil 1942 en gård, der blev købt af staten og tilplantet. Arealerne ligger syd for pladsen ned til Høbro bæk. Pladsen bliver i dag brugt som lejrplads. Pladsen kan bookes på www.udinaturen.dk

Derefter går turen ad Astrupvej. På højre side ses en Ege læbælte.

Hvor turen rejer til venstre, kan man tage en afstikker ved at følge Astrupvej 150 meter, så kommer man til en bro over Høbro bæk, den er lavet som en stenkiste.

Ruten går herefter gennem Birk og andre løvtræer. Her kan man følge årets gang, halvmørk om sommeren og lyst om vinteren.

Ruten forsætter længere ud pÃ¥ engen, først mellem gran og fyr og sidst helt ud i det fri med god udsigt over engen. Høbro bæk starter som en kilde længere inde i Hoverdal, den er højt prioriteret  pÃ¥ grund af sin rene vand.

Turen går videre over et lille hedeareal og ind i skoven igen, det meste af skoven ned til engen væltede under stormen i 1981. Man kommer nu til Enghale dam, som er en opdæmmet sø. Her er der et rigt fugleliv. Ruten følger vestsiden af søen og kommer derefter ud til Sørupvej. Her drejer den til venstre.

Hvis man tager en afstikker 50 meter til højre, fÃ¥r man et fint udsigt over et omrÃ¥de, hvor man har fjernet alle træer for at forbinde to heder.

Ruten forsætter nord for Sørupvej og man kommer ind i området som kaldes De Østrigske Fyr:

 

De Østriste Fyr.

I 1882 tilsår eller planter den daværende ejer af hedegården St. Hoverdal, Anders Sørup Kristensen, et indsandet område med noget han tror er gran. Til alt held viser det sig at være Østrigsk fyr i stedet for rødgran. Bevoksningen er Hoverdals ældste. I området kan man om foråret se den smukke blomst Linnea.

I 1886 døe Anders Sørup Kristensen, og i 1890-91 køber staten gården St. Hoverdal, samt hedearealer tilhørende gårde i Hover og Torsted sogne. Den 1. juli 1891 ansættes plantør Chr. Nielsen til at varetage tilplantningen og drift af arealerne. Indtil 1912 underlægges plantagen Overførsteinspektionen i Århus, derefter Klosterhedens Distrikt og fra 1942 det nyoprettede Ulborg Distrikt. I 2004 blev Klosterhedens Distrikt og Ulborg Distrikt lagt sammen og heder i dag Naturstyrelsen Vestjylland.

Hoverdals areal er i dag ca. 1600 ha.

 

Efter de Østrigste Fyr kommer man ud på et stort hedeareal, hvor ruten går på en bakkekam parallel med Sørupvej. Der er en storslået udsigt over heden. Heden holdes fri af opvækst bortset fra nogle enkelte Skovfyr og Enebær.

En stor del af heden brændte midt i 1990'erne ved et lynnedslag. Lige før ruten gÃ¥r ind i Ege bevoksningen rundt om Sørup sø, passeres en bred areal, som er et stykke af det omrindelige Mergelbane, som gik fra Hvingel til Torsted. At man holdt sÃ¥ bredt areal fri, var pÃ¥ grund af at gnisterne fra toghjulene ikke skulle tænde ind i heden.

Ruten går det sidste stykke gennem Egestykket tilbage til Sørup plads. På pladsen kan ses flere frugttræer. De er en del af Skovrider Bo Holst-Jørgensen Frugttræs projekt, der skulle være til glæde for fugle og mennesker.

Roter din telefon