main menu
Sporene ved Skovsgaard - Voldstedet og Skovsgaard Mølle
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Spor i Landskabet
Sporene ved Skovsgaard - Voldstedet og Skovsgaard Mølle

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporene ved Skovsgaard - Voldstedet og Skovsgård Mølle ligger ca. 13 km. syd for Rudkøbing. Fra Lindelse køres mod øst til Hennetved, hvorfra der er skiltning til Skovsgaard. Adresse: Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing.

Møllegårdsstien er ét af de 5 spor, der fører gennem det smukke herregårdslandskab på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Ruten er ca. 2 km og markeret med hvide trekanter.

»Hestehauge« hedder marken, hvor sporet starter - et gammelt ord for hestehaven. Her har Skovsgaards mange heste tidligere gået på græs.

Den cirkelrunde bakke, der tildels omkranses af en sø/sump er et middelalderligt voldsted. Vådområdet har oprindeligt helt omkranset bakken og har således været med til at holde fjender på afstand. Udgravninger foretaget af Langelands Museum har vist, at der ud over en ringgrav også har været en jordvold omkring anlægget. Få stolpehuller på selve voldstedet tyder på, at stedet ikke har været benyttet til fast beboelse, men har været brugt som tilflugtssted i ufredstider, når fjenden har trængt sig på. Potteskår fundet på voldstedet har vist, at anlægget har været i brug frem til slutningen af 1300-tallet. Hvor den faste beboelse har været er uvist, men muligvis har den ligget nord eller øst for voldstedet.

I vinteren 2001/02 har Danmarks Naturfond, med hjælp fra Fyns Amt, genskabt vådområdet omkring det gamle voldsted, der ellers siden starten af 1800-tallet har været tørlagt ved dræning. Genskabelsen af vådområdet er sket ved at grave drænrør op hele vejen rundt om voldstedet, således at drænvandet igen danner en sø. På grund af pløjninger i marken gennem mange år er voldgraven ikke længere så dyb, som den var oprindeligt og når ikke hele vejen rundt om bakken.

Det genskabte vådområde er ideelt som ynglested for Skovsgaards mange padder - grønne frøer, springfrøer og klokkefrøer. Vandplanterne i - og omkring vådområdet har også hurtigt fundet sig tilrette igen. Her er Vejbredskeblad, Pindsvineknop, Dunhammer, Tiggerranunkel, vandpileurt, Flydende vandaks og meget andet. Søen vil være med til at rense det drænvand, der kommer fra de omliggende marker. I det iltfattige sumpmiljø, der vil opstå i vådområdet, vil der ske en omsætning af drænvandets nitrat til luftformigt frit kvælstof. Herved vil der være mindre kvælstof i det vand, der når ud i de danske farvande.

Vandhullet er et af de 25, der findes spredt rundt på Skovsgaards marker. Det er gravet i begyndelsen af 1800 tallet for at give drikkevand til dyrene der græssede på marken. Vandhullets bredder er på 3 sider forstærket med en lodret stensætning så dyrene ikke trådte brinkerne ned. Den fjerde side er en skrånende, brolagt nedgang, hvor dyrene kunne komme ned og drikke. Mange af Skovsgaards vandhuller har i årenes løb været groet til og er blevet fyldt med slam. I løbet af ´90-erne er 20 af dem blevet restaureret ved hjælp af midler fra Fyns Amt. Slammet er fjernet og træer og buske, der har skygget er skåret ned, så der igen er kommet ilt, liv og omsætning i vandhullet. Endvidere er drænvandet fra markerne ført uden om vandhullet og der er udlagt en 10 m bred dyrkningsfri zone hele vejen rundt for ikke at belaste vandet med næringsstoffer fra marken.
 
Markvejen langs hegnet er den gamle »byvej«, der i 1700-tallet var den eneste forbindelse mellem møllen og Hennetved. Her har Skovsgaards fæstebønder aget med deres korn på vej til møllen. I det levende hegn vokser der: vild æble, vild pære, rød kornel, avnbøg, navr, rose, tjørn og hyld. Disse hegnsplanter er vigtige som føde- og levested for mange fugle, pattedyr og insekter. Skovsgaard har i alt ca. 16 km levende hegn. Borde og bænke ved sydsiden af den lille plantning er selvfølgelig til fri afbenyttelse.

Siden midten af 1600-tallet har der stået en mølle på »Møllebjerget«. Oprindeligt var det en stubmølle, der efter en brand i 1834 blev erstattet med en hollandsk vindmølle. I 1904 brændte også denne, og den nuværende mølle blev opført. Møllen har fungeret indtil slutningen af 50-erne - som en af de sidste på Langeland.Skovsgaard Mølle gennemgik i 2002/2003 en omfattende renovering efter at en storm i 1999 havde revet det ene par vinger af og givet flere skader på møllehat og skrog.

Møllegården er fra 1830. Fra bakken har man kunnet køre direkte ind på lofterne, der har været brugt som kornlagre. Sporet følger markhegnet tilbage til kastaniealléen, der tidligere var hovedindkørsel til Skovsgaard.
Roter din telefon