main menu
Sporene ved Skovsgaard - Påø Enge
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Spor i Landskabet
Sporene ved Skovsgaard - Påø Enge

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk . Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporene ved Skovsgaard – Påø Enge ligger ca. 13 km syd for Rudkøbing. Fra Lindelse køres mod øst til Hennetved, hvorfra der er skiltning til Skovsgaard. Adresse: Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing. Engsporet er et af de fem spor, der fører gennem det smukke herregårdslandskab på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Sporet starter ved P-pladsen ved stranden for enden af Kågårdsvej. Turen er ca. 3 km. og markeret med gule trekanter.

Tidligere sø
Påø enge er på ialt 67 hektar, hvoraf Skovsgaard ejer de nordlige 37 hektar. Engen har for nogle tusinde år siden været en sø, der mod nord og vest omsluttede Påø. Aflejringer af plantemateriale har fyldt søen op, sådan at der under græstæppet nu er et tørvelag på 2-3 meter. I begyndelsen af 1800-tallet blev der gravet et system af grøfter på engen, derved blev den så tør, at den kunne bære græssende kreaturer. Fra maj til oktober afgræsses engene af økologiske drægtige kvier. Denne afgræsning er vigtig for engens plante- og dyreliv. En lang række plante- og dyrearter er tilpasset de lysåbne, fugtige og næringsrige enge. Smukkest er engene i maj-juni, hvor engkabbelejer, ranunkler og gøgeurter blomstrer. Fugle nyder også godt af, at der i engene er både føde og redepladser. Viber, strandskader, rødben, gråænder og dobbeltbekkasiner er nogle af de arter, der er faste ynglefugle.

Påøbæk
Påøbækken afvander ca. 2000 ha landbrugsjord. Fra Påøbækken løber vandet frit ud i Langelandsbæltet. Slusen forhindrer, at saltvand fra havet kommer ind på engene. Om vinteren, når der er høj vandstand i Langelandsbæltet, løber vandet fra engene ikke ud i havet. Det giver gode betingelser for gæs og andre rastende fugle.

Krigsfanger på Skovsgaard
Mindestenen ved grusvejen fortæller om en dramatisk begivenhed, der fandt sted d. 4. maj 1945: Ved fire-tiden om eftermiddagen grundstødte en kæmpe flydedok ud for Påø strand. Ombord var 1.500 russiske og franske krigsfanger samt deres tyske vagter. Russerne kom til Rudkøbing medens franskmændene blev indkvarteret på Skovsgaard. De menige fanger fik ophold i tærskeladen, og officererne blev indkvarteret i hovedbygningen. I kælderen blev der indrettet sygestue. Den 5. maj vajede Trikoloren sammen med Dannebrog på Skovsgaards flagstang.

Udlejningsejendomme
Kågården nord for Påø enge og Påøgård og Lundstedet syd for engene hører under Skovsgaard. Kågården udlejes som helårsbeboelse. Påøgård og Lundstedet anvendes til ferieudlejning.

Påøbjerg
Det 19 m høje Påøbjerg er en af Langelands mere end 1.000 hatbakker. De er dannet i slutningen af sidste istid, hvor der i israndens huller og sprækker blev aflejret sand og grus. Da isen smeltede stod det aflejrede materiale tilbage som små kupler oven på en ellers temmelig flad moræneflade. Den aflange forhøjning, der udgør toppen af Påøbjerg, har sin oprindelse i en vindmølle, der i 30’erne stod på bakketoppen. Fra toppen af Påøbjerg ser man ud over Langelandsbæltet til det flade Lolland. I klart vejr kan man tydeligt se Nakskov. Påø blev opdyrket og beboet i 1800-tallet. Før var den et sammenhængende overdrev. Ét område blev ikke opdyrket og er siden sprunget i skov - det er Påøskov, der ligger bag Påøgård. De gamle ege i skoven har haft deres barndom på det tidligere overdrev. Skoven henligger nu som urørt skov til glæde for skovens dyreliv.

Strøsten
På engen ligger hist og her nogle meget store sten, der har ligget her siden istiden. Sådanne sten kaldes »strøsten«, fordi isen har efterladt dem på tilfældige steder.

Klokkefrøer
Det lille vandhul er blevet restaureret i midten af 90’erne. Det er nu levested for masser af smådyr, bl.a. springfrøer, grønne frøer − og klokkefrøer, som Fyns Amt har sat ud i flere af Skovsgaards vandhuller i et vellykket forsøg på at få klokkefrøen tilbage i den langelandske natur.

Gravplads fra vikingetiden
Kågårdsbakken har i vikingetiden været brugt som gravplads for datidens beboere. I alt er her fundet 95 grave, heraf to dobbeltgrave.
Roter din telefon