main menu
Sporet ved Fiskbæk
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Spor i Landskabet

Sporet ved Fiskbæk

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute

Sporet ved Fiskbæk ligger ca. 1 km fra Gråsten. Den gule rute er ca. 4 km lang, og den røde rute er ca. 2 km lang. God tur.

Gråsten Landbrugsskole
Sporet er beliggende omkring Gråsten Landbrugsskole, og udgår fra skolens p-plads. Skolen åbnede i 1924. Gården "Fiskbæk", hvortil der hører ca. 200 ha jord, ejes af landbrugsskolen. Gården har 140 malkekøer og 400 grisesøer som årligt producerer 9.600 smågrise.

Gylletanke
Ved et vandhul er placeret to gylletanke, til opbevaring af ca. 6000 m3 staldgødning. Omkring tankene er der plantet en 6-rækket vildtremise. Her drejer sporet til enstre ad en markvej imod syd.

Fiskbæk Gods
Her lå indtil omkring 1608 den første landsby Fiskbæk. Ved landsbyens nedlæggelse dannedes godset Fiskbæk med ca. 300 ha jord.

Vildtremise
De små udyrkede arealer i agerlandet er af stor betydning for vildtet. Denne lille vildtremise indeholder også en mindre sø. I den ene side er bevoksningen lav, så der er indflyvningsmulighed for ænder. Vildtremisse og diger indgår som en del af gårdens overordnede naturplan.

Herregårdsdige
Sporet krydser her et gammelt herregårdsdige. Det fungerede tidligere som skel mellem Fiskbæk og Gråsten Hovedgård. (Sporet går på marken parallelt med skoven).

Roden Skov
Den store »Hesselholmeg« står ved sporets indgang til Roden Skov, som hører under Gråsten Statsskovdistrikt. Roden Skov er på 146 ha. På grænsen mellem skov og mark ses ofte ræv og råvildt. I skoven er planten tandrod ret almindelig. Tandrod, der har lyslilla blomster, er karakteristisk ved at have mørke yngleknopper på stænglen.

Græsningsskov
I en del af skoven, på højre side af sporet, græsser landbrugsskolens kreaturer. Skoven er i 1995 udlagt til såkaldt græsningsskov. Formålet er at skabe et eksempel på en driftsform og en skovtype, der tidligere var meget udbredt.

Husmandssteder
»Husmandsleddet« afslutter turen gennem statsskoven. Sporet passerer nu nogle af de 25 husmandssteder, som omkring 1924 blev udstykket fra Fiskbæk.

Udsigt
Her er en fin udsigt over Nybøl Nor. Bemærk teglværkernes skorstene, som er meget karakteristiske for området.

Fiskbækken
Sporet følger og krydser flere steder Fiskbækken, der løber ud i Nybøl Nor. I regionplanen ønskes bækkens vandkvalitet så god, at der kan leve laksefisk i den. Dette er nu nået, og lystfisker organisationer udsætter yngel derfra.

Karpesøer
Fra sporet er der godt udsyn over Adsbøl Dam, der også drives som græsningsskov. To steder langs Fiskbækken kan der ses rester af stemmeværker, der tidligere dannede to søer. Søerne blev oprindeligt etableret til karpedrift.

Roter din telefon