Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Sporet fra Mårslet til Moesgaard Strand
Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.
Sporet fra Mårslet til Moesgaard Strand ligger cirka 10 km syd for Århus.
Dette spor forbinder Mårslet og Moesgaard Strand og passerer undervejs Vilhelmsborg og Beder. Mårslet er opstået hvor 3 veje krydser Giber Å, cirka 10 km syd for Århus.
Byen er et godt eksempel på en velplanlagt og vellykket udvikling af en landsby til en forstad til Århus. Byen har bevaret sin oprindelige stjerneform, og består af 2 kiler med bebyggelse, adskilt af to grønne kiler der omkring åen går helt ind til byens midte ved kirken.
Giber Å
Med start i Mårslet følger sporet Giber Å. Åen løber i en varieret erosionsdal med afvekslende vegetation af løvskov, dyrkede arealer, enge og overdrev.
Undervejs passerer Giber Å Vilhelmsborg, Fulden Mølle og Moesgaard Skovmølle. På strækningen findes endvidere Rokballe Mølle nord for Beder. Denne mølle blev ikke drevet af vand fra åen, men i stedet fra kilder i bakkerne syd for møllen.
Vilhelmsborg
Vilhelmsborg, der er et eksempel på en senere dansk Herregård. Kendetegnene er de højtliggende hoved- og avlsbygninger, det omkringliggende parkanlæg, nærliggende lystskov, vandmølledam og alleer. Tidligere lå på stedet en større sædegård, Grumstrup, hvis rester ses i parken øst for hovedbygningen. Den nuværende hovedbygning er opført i klassicisme i 1842. De markante avlsbygninger i kampesten stammer fra 1853.
I 1973 blev Vilhelmsborg købt af Århus kommune, hvorefter Danmarks Nationale Hestesportscenter blev etableret i avlsbygningerne. Nye trænings- og opvisningshaller blev opført, og det engelske parkanlæg fra slutningen af 1800-tallet er genskabt med et net af gangstier i og omkring parken.
Fra Vilhelmsborg løber sporet ad skovstier under Oddervej til Beders sydlige udkant, hvor den private grundejerforenings stier indgår.
Mølledam
Sporet passerer resterne af en vandmølle, hvor dammene er bevaret og i dag har karakter af en skovsø. Vandmøllen er for længst fjernet, men den massive opstemning, bygget i kampesten, er bevaret og vandet danner en smuk kaskade, der kan ses fra Hovvejen, hvor denne passerer opstemningen.
Ved siden af opstemningen er for nyligt opført en fisketrappe, der allerede har bevirket at der er kommet en bestand af ørreder i søen.
Giber Bro
I 1853 opholdt H. C. Andersen sig på Vilhelmsborg og besøgte blandt andet Moesgård. En nat på vej tilbage fra Moesgård passerede selskabet den bro over Giber å, som ligger lidt vest for den nuværende omfartsvej. H. C. Andersen beskriver hændelsen som følger:
»Den vogn, jeg var på, blev kørt af kammerherren; i farten tørnede den mod en høj bro over et vand; det ene hjul gik udenfor, jernrækværket på broen brast, og hestene rev remme og tøj itu, løb af sted og slæbte kammerherren med; jeg så den ene baronesse ligge på ansigtet hen ad vejen; men jeg sad ganske roligt i vognen. Ingen af os kom noget til; men De kan tro, at da jeg siden lå i min seng, takkede jeg ret i mit hjerte Vorherre for, at jeg lå der med hele lemmer.«
Markskel Høj
Skrænterne langs Giber ådal var i oldtiden tæt belagt med både gravhøje og stendysser, men kun få er bevaret til i dag. Den afgravede Markskel Høj er en af disse, som ud fra højens beliggenhed 62 meter over havet, sikkert stammer fra bronzealderen. Fra Markskel Høj er der en formidabel udsigt mod nord mod Jelshøj og Holme Bjerge.
Fra Beder til Fløjstrup skov udgøres sporet af private grusveje, skole- og kirkestier.
Moesgaard Strand
Sporet ender ved Moesgaard Strand. Herfra er der sammenhængende stier i skoven langs stranden, nordpå til Århus.
Markerne som sporet passerer, hører alle ind under større gårde, der fortrinsvis drives med planteavl. Afgrødetyperne veksler mellem hvede, byg og raps. Selv om afgrødetyperne ikke er så mangfoldige, som mange andre steder, er der et meget frodigt dyreliv. De udyrkede arealer langs åen og skoven er hjemsted for hjortevildt, harer, fasaner, agerhøns, ænder og skovduer. Hvis stien benyttes tidligt om morgenen eller om aftenen, er der næsten garanti for at træffe vildt undervejs.
