main menu
Sporet ved Harlevholm
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Spor i Landskabet

Sporet ved Harlevholm

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporet ved Harlevholm ligger ved Gl. Harlev ca. 10 km vest for Århus.
Den afmærkede rute er ca. 2,5 km.

Sporet ligger i Århus Ådal. Ådalen, som er en tunneldal fra sidste istid, er karakteristisk for Østjylland. Sådanne tunneldale er blevet udgravet af smeltevandsstrømme, som løb i lukkede tunneler under den kilometertykke is. Vandet var udsat for et stort tryk fra isen. Derfor kunne disse smeltevandsstrømmene med stor kraft løbe op ad bakke eller, som her, slide dybe dale i underlaget.

Kirkestien
Stien er offentlig og går mellem Gl. Harlev og Harlevholm.

Århus Å
Åen her har givet navn til byen Århus, der oprindelig hed Aros (»åmunding«). Åens vand drev adskillige vandmøller, bl.a. Harlev Mølle fra 1300-tallet og Tarskov Mølle. Tæt ved broen står rød-elletræer. De kan hele året kendes på de karakteristiske små koglelignende hunrakler (ellekogler). Veddet fra rødel anvendes til træsko, drejertræ, lister og legetøj. Brænde fra rødel bruges i røgerier, og trækullet anvendes til krudtfabrikation.

Harlevholm
Gårdens stuehus er bygget i 1908. Lidt øst for det nuværende Harlevholm lå der tidligere en anden gård med samme navn. Til dette sted knytter sig historien om Genete Jakobsdatter Craigengelt, kaldet »Den skotske Kvinde«. I Harlev kirke findes en mindetavle over hende.

Kørespor
I det moderne danske landbrug behandles afgrøderne med pesticider mod ukrudt, svampe og skadedyr. Undtaget herfor er de økologiske brug. Landmanden kører i de samme spor hver gang, han er i marken.

Udsigtspunkt
Fra bakken her kan man se Harlev Mølle, Gammel Harlev kirke og byen Harlev.

Læhegn
Sporet følger læhegnet i kanten af marken. Hegnene giver ikke kun læ til afgrøderne, men fungerer også som levested og spredningskorrider for dyr og planter. Afhængig af vind, vejr og tidspunkt kan man være heldig at se råvildt på sporet.

Ørredvand
Vandet i Århus Å er ganske rent, som sammen med åens forløb gør, at der lever forskellige fiskearter i åen, bl.a. bækørreder.

Eng
Området er fredet og udlagt som særligt følsomt landområde (SFL-område) Derfor er det kun tilladt at have kreaturer til at græsse her, hvilket giver det karakteristiske vådområde-miljø med den dertil hørende flora og fauna.

Roter din telefon