main menu
Sporet ved Skjern Hovedgård
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Spor i Landskabet

Sporet ved Skjern Hovedgård

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporet ved Skjern Hovedgård ligger ved landsbyen Skjern mellem Randers og Viborg. Tag evt. bus 61 Viborg-Løvskal-Tapdrup, eller bus 71 Bjerringbro-Løvskal-Hjorthede. Hvis man er i bil, kan man starte turen fra P-pladsen ved Gammel Skjern Voldsted.
Den afmærkede rute er ca. 3 km lang.
Landskabet omkring Skjern Hovedgård og Nørreåen bugter sig gennem et typisk midtjysk ådalslandskab: Grønne enge omgivet af kratbevoksede skrænter. Ådalen er dannet i slutningen af sidse istid for ca. 10.000 år siden, hvor store smeltevandsmassr skabte en bred, sandet smeltevandsdal. Nørreåen er i dag kun en lille rest af datidens kæmpeflod.

Natursti
Sporet følger Nørreåens bred; her er en fin udsigt mod Skjern Kirke. Sporet er her en del af en afmærket natursti, som Viborg Amt vedligeholder. Der findes mange brændenælder langs ruten, men også hanekro og døvnælder, der ligner brændenælder.

Skjern Voldsted
Voldstedet stammer fra middelalderen. Det nævnes første gang i et skiftebrev fra 1347. Bygningerne blev fjernet i 1694, men flere af stenene blev genbrugt ved opførelsen af Skjern Hovedgård. En informationstavle på stedet fortæller nærmere om det gamle voldsteds indretning og historie. Læg mærke til de mange vinbjergsnegle, som trives særlig godt på grund af den kalkholdige mørtel på voldstedet.

Læhegn
På den sandede jord er det nødvendigt at sikre afgrøderne læ for vinden. Hegnene er samtidig levested for vilde planter og dyr. Her findes en alsidig plantevækst med blandt andet hyld, tjørn, valmuer og lucerne. I sommerhalvåret svirrer der mange sommerfugle omkring blomsterne.

Fugtig lavning
Tidligere drænede man mange vandfyldte lavninger eller fyldte dem op med affald. I dag lader man dem ofte grotil af sig selv eller planter dem til, så de bliver til såkald­te vildtremiser (skjul for vildtet). Her i krattet bor der en grævlingefamilie. Man kan tydeligt se grævlingernes bo og finde deres let genkendelige spor med de lange kløer i den fugtige jord på markvejen. Desuden kan man finde spor af ræv, ilder og vilde mink. Ruten tilbage langs åen går ad en smeltevandsterrasse med fin udsigt over engen og åen.

Mejeriet „Granly"
Sidst i 1800-tallet blomstrede andelstanken, og der blev bygget hundredevis af andelsmejerier. Nu er de fleste fusioneret og nedlagt, og mælken behandles af nogle få meget store mejerier. I 1950’erne byggede man frysehuse, som Løvskal-Tindbæk Frysehus, der ligger ved siden af mejeriet. Frysehusene er nu erstattet af hjemmefrysere. Bygningerne ejes af Skjern Hovedgård og bruges til private formål.

Roter din telefon