main menu
Sporet ved Støvringgaard
Andre ruter vandring - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Spor i Landskabet
Sporet ved Støvringgaard

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Der er knap 13 km fra Randers C til Støvringgaard Kloster. Der går offentlig bus nr. 238 fra Randers Busterminal til Albæk, Støvring og Mellerup. Se køreplan på www.bus-info.dk.

Sporet ved Støvringgaard starter i skovbrynet ved Smedekøllen overfor Støvringgaard Kloster. Ruten er ca. 4,5 km lang og er markeret med blå pile.

I læ af Sønderskoven løber sporet i skovbrynet hen forbi de smukke gamle klosterbygninger og skovkirkegården med betagende udsyn over de vidtstrakte marker og enge mod fjorden og videre hen til Lodsstien, hvor man kan tage en afstikker ned til fjorden. I skovens sydlige udkant drejer sporet til højre ad skovvejen ind gennem Østrup Skov syd om Østrup med det gamle borganlæg til Albæk, som byder på formidable udsigter.

Støvringgaard Kloster
I 1735 forærede Baronesse Christiane Fuiren ved testamentarisk gave Støvringgaard til bolig for en priorinde og 12 jomfruer. Efter endnu 25 år kunne klostret indvies i det nyindrettede kapel i 1760. Klostret fungerede som frøkenkloster i knap 200 år, men en vaklende økonomi gjorde, at de sidste konventualinder måtte flytte ud i 1981. Bygningerne blev herefter ombygget til 12 moderne lejeboliger, men historiens vingesus fornemmes stadig i de gamle sale.

Skovkirkegården
Længere fremme passeres skovkirkegården, som blev anlagt i 1806 som gravplads både for klostrets konventualinder og andre med tilknytning til klostret.

Urskoven
Urskoven er navnet på et ca. 4.000 m2 stort areal i Hvedelandet, som er bevokset med omkring 30 store ege og bøge. Der er ikke foretaget skovning og fjernelse af stormfældede grene og visne træer i 50-100 år, og området henstår derfor som et stykke dansk naturskov.

Lodsstien
Tilbage i 1800-tallet og frem til indførelsen af offentlig tog- og bustrafik sidst i århundredet måtte lodserne tage turen til fods ad en sti langs fjorden, når de efter lodsningen af et skib skulle tilbage til deres lodsstation. Der eksisterede en sammenhængende lodsrute fra Udbyhøj Syd til Randers, som blev brugt etapevis, og i betragtning af den store trafik ind og ud ad fjorden er det givet, at stien var flittigt benyttet.

Borganlægget i Østrup
Hvor sporet slutter ved Østrupvej, kan man tage en afstikker til Østrup by. Gennemskåret af Borggyden ligger de fredede rester af et middelalderligt voldsted bestående af en borgbanke med en ruin samt en delvist bevaret voldgrav. Stedet kendes fra skriftlige kilder i 1100-tallet og eksisterede tilsyneladende frem til slutningen af 1500-tallet. Borgbanken, som oprindelig målte ca. 270 x 190 m, strakte sig på begge sider af vejen. På borgbanken findes fundamentsrester af kampesten fra en kraftig bygning, og der er desuden fundet spor af andre bygninger på området.

De nedre byer
Landsbyerne Albæk, Vestrup, Tjærby og en del af Østrup er i nyere tid blevet kaldt "de nedre byer" på grund af deres beliggenhed mellem morænebakkerne og de flade engdrag ned mod fjorden. Fra Albæk og Østrup er der storslåede udsigter ud over de inddæmmede enge og fjorden. I Vestrup vidner rækken af firlængede gårde om tidligere tiders velstand for bønderne på de frugtbare jorde. Én af disse gårde, Skjødtgården, er i 2005 blevet fuldstændig renoveret og ombygget til 14 moderne udlejningsboliger.

Fugle- og dyrelivet
Tjærby Enge består af et inddiget, dyrket område og en uinddiget vådeng. Begge dele har et rigt fugleliv. På de inddigede marker er mange viber, en fugl som heldigvis har stor ynglesucces igen. Udover at nyde lærkesangen kan opleves gul vipstjert, sangsvane, klyde, gravand og fasan. På vådengen er der igen håb om ynglende grågås og sædgås. Her ses pibeand og gråand. Når storken bor i Randers, har den ét af sine spisekamre her. I rørskoven lever rørspurv, og fiskehejren står på jagt efter småfisk. Svævende over området ses jagende fiskeørn, rørhøg og musvåge. Udover fugle kan rådyr og ræv opleves på markerne.
Roter din telefon