main menu
Istidsrute i de østlige fynske Alper
Andre ruter cykling - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Bakket cykeltur i landskab skabt i istiden

Cykelruten starter ved p-pladsen ved Egebjerg Mølle. Fra møllens rundgang kan det meste af den 31 km lange rute besigtiges, inden det går ned ad de stejle bakker mod Svendborg Sund. Efter en tur langs sundet, går det igen opad gennem smukke skove og herregårdslandskaber til Egebjerg Mølle.

Turen er en del af 10 nye cykelruter på Sydfyn og tager udgangspunkt i det dramatiske landskab, som blev skabt af isen under sidste istid. Egebjerg Bakker er de østlige udløbere af De Fynske Alper og efter at have passeret dem, går det langs smeltevandsdale, hvor søer og åer stadig er at finde nede i bunden. Svendborg Sund er en kæmpe tunneldal skabt af smeltevandsfloder under isen, og øerne i Det Sydfynske Øhav stikker op i det, som er verdens største druknede morænelandskab. Læs mere om sporene efter istiden, som kan ses langs cykelruten, på www.oplevsydfyn.dk

Roter din telefon