1. Nørre Galten Den store, blytækkede kirke er opført med skib og kor i frådsten, kridtsten og marksten i romansk tid, formodentlig i 1100-årene. Det karakteristiske tårn, der er ottekantet for oven og ender i et løgformet spir, er opført i 1698. Af kirkens kalkmalerier er i koret bevaret billeder fra ca. 1540 af bl.a. de fire evangelister. På vej mod Vissing ses flere store gravhøje til venstre. Den ene har 3 randsten bevaret. Der er en flot udsigt over dalen, hvor Lilleåen og Vissing Bæk løber. En del af dette flade område ? i alt 21 ha ? her nord for jernbanen skal formodentlig i løbet af 2012-14 omdannes til vådområde for bl.a. at mindske tilførslen af kvælstof til Randers Fjord. 2. Vissing Den lille blytækkede, tårnløse kirke i Vissing er bygget i 1200-tallet og består oprindeligt af kor og skib i markstenkvadre, mens det store våbenhus er opført af munkesten i senmiddelalderen. Muligvis har dette været begyndelsen til et tårn. På plænen foran kirken ses en gammel stenkværn, der er fundet ved omlægning af kirkediget. 3. Lysnet Dette er Favrskov Kommunes højeste punkt med sine 131 m over havets overflade. Fra toppen kan man se et flot plateau-landskab omgivet af dale. Mod syd ligger blandt andet Lilleåen, som er en del af Gudenåsystemet. Mod nord ses let til Randers. Selve bakken er en morænebakke, som er en erosionsrest fra den sidste istid. Bakkens indre er forstyrret ler, som betegnes ?plastisk ler?, og på Lysnet kan man se mange forskellige lertyper dannet på havbunden for 45-55 millioner år siden. Dette er medvirkende til at Lysnet er udpeget som et nationalt geologisk interesseområde. Bakkestrøget med plastisk ler strækker sig adskillige kilometer mod nordøst. Her er to store graveområder, hvorfra leret brændes til isolerende letklinker (ofte kaldet Leca). Tidligere blev der indvundet ler her ved Lysnet, men et lille centralt område er nu fredet, og området omkring den nedlagte lergrav ejes af Staten. Der er en trampesti rundt om lergravssøen, men det skal bemærkes, at det er i kuperet terræn. I vådt føre må det frarådes at gå ned i lergraven, da leret bliver ualmindelig glat og klistret. Først og fremmest er området kendt for sine orkideer (især maj gøgeurt), som blomstrer flot violet i bunden af lergraven i maj og juni måned. Husk dog, at alle orkideer i Danmark er fredede, så de må ikke plukkes eller graves op. I sommerperioden kan man også se en del arter af guldsmede og dagsommerfugle, hvor af kan nævnes mere sjældne arter såsom måne-vandnymfe, spættet bredpande og okkergul pletvinge. 4. Bidstrup Gods Bidstrup gods er et gammelt, men meget velholdt barokt herregårdsanlæg, og hovedbygningen er opført i perioden 1698-1760. I dag arrangeres der koncerter og gallamiddage i de store sale og på gårdspladsen arrangeres grundlovsmøder og juleaktiviteter. Der er også en nyere virksomhed med savet og lagret egetømmer, der især sælges til restaurering af bindingsværk og kirker. Det er et naturskønt område beliggende lige midt mellem Hammel, Hadsten og Langå vekslende mellem skov, vandløb, søer og åbne naturtyper såsom moser og enge. Arealet omkring Bidstrup Gods er på ca. 990 ha. (herunder skovbrug og landbrug ) og ejes af slægten Honnens de Lichtenberg. Jagten spiller en stor rolle, nu såvel som i historisk tid. For eksempel blev den sidste Nørrejyske ulv skudt netop under en jagt ved Bidstrup gods i 1769. Der er mange interessante fortidsminder i området, og Bidstrup gods arbejder sammen med Favrskov Kommune om at få udarbejdet en beskrivelse af fortidsminderne ved Bidstrup. Det varierede landskab skinner også igennem indenfor områdets flora og fauna: der er en mangfoldighed af arter, lige fra insekter til fugle, pattedyr og planter. Af pattedyr er der blandt andet grævling, ræv samt odder, og så er der også en del hjortevildt: en bestand på ca. 80 sika samt ca. 200 rådyr. Derudover findes også kronvildt og dåvildt, dog ikke i faste bestande. Ved vandløbene og søerne kan man udover odder være heldig at støde på bjerg-vipstjert og den flotte blåvinget pragtvandnymfe. I søerne er der grågæs, mange arter af ænder og vadefugle samt lille lappedykker og gråstrubet lappedykker. I skovene er der en stor tæthed af småfugle, hvoraf en del nyder godt af de gamle og hullede træer. Der er mange arter af mejser og sangere, foruden stor flagspætte og træløber (både korttået og almindelig). Foruden musvåger kan man være heldig at se rovfugle som rød glente, rørhøg, blå kærhøg og fiskeørn. Der er også en del ravne i området. 5. Svejstrup Hede Fra Bidstrup køres mod Svejstrup. Hvor skoven til venstre slutter, har arkæologiske udgravninger i 2001 afsløret, at der har været en jernalderbeboelse (dateret 175 - 750 e.Kr.). Der var tale om en stor enkeltgård eller lille landsby fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Bebyggelsen var meget velbevaret med rester af kulturlag. 6. Favrskov Hovedgård Favrskov hovedgård har lagt navn til Favrskov Kommune, som blev etableret i 2007. Den er nævnt første gang i et brev fra Biskop Tyge i Århus fra 1277, hvor det hørte under Bispedømmet. Den kom så under kronen efter reformationen og havde i de første år skiftende ejere. I slutningen af 1580-erne overtog Jørgen Friis Favrskov, og det er formodentlig ham, der ved en række mageskifter har skabt en hovedgård på stedet. Den blev i slægtens eje i adskillige generationer og blev i 1736 lagt ind under grevskabet Frijsenborg. Den nuværende hovedbygning er fra 1750, og er muligvis opført af materialer fra det nedrevne Silkeborg Slot. Gården blev overtaget af staten ved loven om Lens- og Stamhuses overgang til fri ejendom i 1919. De store udbygninger blev revet ned og jorden udstykket til statshusmandsbrug - en de største af disse udstykninger. Hovedbygningen blev samtidig fredet i klasse B. Favrskov, der i dag kun er på 15 hektar, har siden 1980 været ejet af Helge Kragelund. Tak til Søren Westermann for beskrivelser af seværdighederne på ruten.