main menu
Skovballe-Hjortø-Drejø-Skovballe
Andre ruter sejlads - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
To smukke og historiske øer på 30 km
Parkering / Startsted: Skovballe Havn, Skovballevej, Tåsinge N 54.966 / E 10.5434 Særlige forhold: Der er lavt vand og mange sten mellem Hjortø og Hjælmshoved. Beskyttelse og hensyn: Der er adgang forbudt på den nordlige del af Hjortø Hale, på den nordlige del af Hjælmshoved samt på Odden og Mejlholm 1. marts-15.juli. Gå heller ikke i land på Drejet eller Mejlhoved Odde på Drejø i samme periode. Oplevelser undervejs: Alt efter vejrforholdene kan du vælge fra Skovballe Havn at ro syd om småholmene Odden og Mejlholm, som ejes af Hjortøs gårdmænd. De blev tidligere brugt til høslæt og sommergræsning med kreaturer. Følg sydkysten af Hjortø og fortsæt rundt om Drejø. Tag en pause i den hyggelige Drejø Gl. Havn og fortsæt nord om Hjælmshoved retur til Skovballe. Seværdigheder: Skovballe Havn Et tidligere udskibningssted for fragt. Herfra sejlede flere paketskibe med gods til og fra de mange øer syd for Fyn. Nu er det fritidsbåde, der præger den lille private havn. Der er P-mulighed på havnearealet. Hjortø 1 kvadratkilometer. Syv helårsbeboere (2016). Færge til Svendborg. Teltplads ved havnen. Ingen købmand. www.hjorto.dk Hjortø er trods sin lidenhed ganske betagende. Der er kun en vej fra den lille havn, men den fører dig også hele øen rundt. Store del af Hjortø ligger i dag hen i græs, og bl.a. derfor er øen rig på fugle. Alle huse og gårde ligger ud til øens eneste vej, og mod sydvest ses den gamle vindmølle, der praktisk lå helt ud til kysten, så folk fra ?mølle-løse? øer kunne sejle korn hertil. Længst mod vest ligger den smukke krumodde Hjortø Hale. Nord for Hjortø ligger anneksøen Hjælmshoved, hvor der engang boede to husmandsfamilier. Mejlholm, Odden og Vibeholm er tidligere græsningsholme, der ejes af gårdmændene på Hjortø. Adgang forbudt på den nordlige del af Hjortø Hale, den nordlige del af Hjælmshoved samt på Odden og Mejlholm 1. marts-15.juli. Drejø 4,3 kvadratkilometer. Ca. 65 helårsbeboere (2016). Færge til Skarø og Svendborg. Købmand. Teltplads ved færgehavnen og telt/shelterplads sydvest for Drejø by, for enden af Bækskildevej. www.drejo.dk Drejø ligger vældig centralt. Da en biskop for flere hundrede år siden besøgte øen, sagde en ældre kvinde til ham: ?Ja, fader, en mil til Ærø, en mil til Fyn og en mil til Tåsinge. Herregud, at dog Drejø ligger sådan midt i Verden?! Drejø By var indtil 1942 en af landets mest velbevarede, men sankthansaften nedbrændte store dele af byen. 11 gårde og syv huse blev ofre for branden, der brød ud i forbindelse med tækkearbejde. Gårdene blev genopført uden for byen. På egnsmuseet Gammel Elmegaard står en model, der viser, hvor unik og særegen Drejø by var - før branden. Drejø er to øer, Drejø og Skoven, som er forbundet med et drej. På nordkysten ligger en af Øhavets smukkeste havne, Gammelhavn, der er fyldt med minder om fordums fragtsejlads. Ved havnen ligger en Find Haletudsen-station. Her kan familier udruste sig til en spændende og oplevelsesrig ekspedition rundt på øen og langs kysten. Læs mere: www.findhaletudsen.dk Gå ikke i land på Drejet eller Mejlhoved Odde 1. marts-15. juli.
Roter din telefon