main menu
Rundt om Skarø
Andre ruter sejlads - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Med start I Ballen Havn, en god tur på 16 km.
Parkering / Startsted: Ballen Havn, Strandvej, Ballen. N 55.0422 / E 10.4724 Særlige forhold: Turens udfordring er krydset fra Sydfyn til Skarø og tilbage igen. Her skal du være opmærksom på vind og trafikken ind og ud af Svendborgsund. Beskyttelse og hensyn: Der er adgang forbudt på Skarø Rev og den lille Kalveodde på øens sydkyst 1. marts-15. juli. Oplevelser undervejs: Når du følger kysten østpå, passerer du Lehnskov, et lille gods, opført i 1990?erne af en lokal rigmand. Der er en badestrand lidt længere østpå, hvor indsejlingen til Svendborgsund begynder. Efter turen rundt om Skarø sejler du på hjemvejen hen over vraget af færgen Ærøsund og passerer Præstens Skov. Seværdigheder: Skarø To kvadratkilometer. Ca. 30 helårsbeboere (2016). Færge til Svendborg og Drejø. Telt- og shelterplads cirka 300 meter fra havnen. To kajakvogne på havnen. www.skarø-beboerforening.dk Skarø er forholdsvis flad og opdyrket. Vest for havnen ligger det lange, smalle Skarø Rev, der vender mod nord. Byen ligger centralt midt på øen, og mod syd ligger en lille kirke, som betjenes af præsten fra Drejø (18). Havnen ligger på nordkysten, godt i læ for vestlige vinde af revet. Der er strandenge langs kysten mange steder på den op til ni meter høje ø. Ved havnen ligger en Find Haletudsen-station. Her kan familier udruste sig til en spændende og oplevelsesrig ekspedition rundt på øen og langs kysten. Læs mere: www.findhaletudsen.dk Adgang forbudt på Skarø Rev og den lille Kalveodde på øens sydkyst 1. marts-15. juli. Vraget af M/F Ærøsund Vraget af motorfærgen Ærøsund ligger på godt 19 meter vand cirka 550 meter sydvest for Ballen. Færgen blev sænket med vilje i 2014 og er som et nyt, kunstigt rev allerede blevet et populært dykkerspot i Det Sydfynske Øhav. Toppen af vraget (færgens skorsten) ligger blot seks meter under havets overflade, og når vandet er roligt og klart, kan du skimte færgen, når du ror hen over den. Præstens Skov Præstens Skov er en perle af en fredet naturskov med 200 år gamle ege, navr, hassel og vedbend. Øst for løber den idylliske Syltemade Å ud i havet. Vandrestien Øhavsstien går gennem skoven og følger den smalle og dybe Syltemade Ådal til Vester Skerninge
Roter din telefon