main menu
Skjoltrup - Havlykke
Etape vandring - Længde 12 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Husk vand - turen er øde

Gennem flot varieret skov, badestrand, Corselitze gods m. have, begravelsesplads i skov

Bønnet Slot

Voldsted med ruin fra 1500-tallet, med rester af det stenbyggede hus samt borgbanke og voldgrav. Under Svenskekrigen i 1658-60 blev Bønnet Slot plyndret og efterfølgende genopbygget. En brand ødelagde slottet i år 1700 og det forfaldt derefter. Der er kun en ruin på stedet idag. Du kan se rester af ydermurene  og et udvendigt trappetårn. Bygningen er regtangulær, ca. 11x22 m. Den har været i 2 stokværk (etager), med en hvælvet kælder, en stue og en 1. sal. Øst for borgbanken er der fundet rester af huse, formentlig gårdens økonomibygninger: stalde og lignende.

Bellinge Slot

Bellinge Slot er forløberen for det nuværende Bellinge. Slottets nøjagtige alder kendes ikke, men det omtales første gang i anden halvdel af 1300-tallet. Voldstedet i Bellinge består af én borgbanke, omgivet af en grav. Graven har oprindeligt været vandfyldt. I dag er den nordlige del af graven tør. Borgbanken er meget stor, ca. 110x120 m. På den, har borgens bygninger ligget. Banken er ikke udgravet, men under pløjningen har man fundet rester af munkesten - de sidste spor af bygninger på stedet.

Corselitze Gods

Corselitze Gods ejes af Det Classenske Fideicommis som er en velgørende institution. Hovedbygningen på Corselitze blev i 1775-77 sammen med anlæg af park og alleer gennemgribende restaureret. Der er ikke offentlig adgang til godsets bygninger undtagen ved særlige lejligheder. Der er offentlig adgang til parken.

Roter din telefon