Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Turen er omtalt i "Vandringer i Odsherred" og indtegnet på det medfølgende kort.
Grevinge er en gammel jernalderby med spor tilbage til bronzealderen (se rute 133 Kultur langs fjordbredden). I takt med at byen udviklede sig, blev der dannet nye små landsbyer ved skovrydning op gennem middelalderen.
Udflytterbyerne er Engelstrup, Herrestrup, Torenstrup og i næste kreds: Gundestrup, Frenderup, Ostrup og Sneglerup og i yderste kreds: Plejerup, Atterup og Prejlerup. At byerne ligger som en halvcirkel omkring Grevinge, har sin naturlige forklaring i den nu udtørrede Lammefjord. I nord grænser sognet op til Sidinge fjord, som allerede blev påbegyndt inddæmmet i 1842, 30 år før Lammefjordsprojektet blev påbegyndt.
Gundestrup Færgekro og ny marina
Gundestrup Færgekro ligger, hvor Lammefjordens nordkanal løber ud. Gundestrup er et gammelt færgested. Færgekroen har mistet sin betydning fra at være et endemål til blot at være et sted, man suser forbi på vej til og fra sommerland eller færge.
Fritidssamfundet er nu ved at flytte ind på lokaliteten. Kroen er nedbrændt og kommer nok til at indgå i en samlet plan for den store marina, der er under opbygning. 120 bådepladser er der i første omgang givet tilladelse til, men målet og ønskerne er langt højere. Det bliver spændende at følge udviklingen her.
Malergården
Kun en kilometer fra den pulserende landevej ligger Malergården i ophøjet ro. Sådan så her formentlig også ud ved Gundestrup inden dæmningen, som lokkede et stigende antal besøgende den hurtige vej til Odsherred. Malergården har også fået en øget opmærksomhed: Over 15.000 mennesker besøger hvert år stedet, hvor familien Swane valgte at leve et liv i nær kontakt med natur og landskab. Her får besøgende indblik i en livsform, som kun få formår at udleve i samme grad, og i kunstnerfamiliens liv.
Familien købte i 1934 den lille gård i Plejerup. Sigurd og Agnete Swane byggede selv den nye gård. Agnete tegnede alle bygningerne og der blev i stor udstrækning brugt genbrugsmaterialer. Se selv de spændende detaljer rundt omkring – blandt andet anvendelsen af tagsten som vægge i et udhus og de svensk inspirerede kampestensmure. Swanerne ønskede at være helt selvforsynende med grise, køer og får samt en stor køkkenhave. Deres ”egen verden” var bogstavelig, idet Agnete selv hjemmeunderviste børnene eller havde huslærer til det.
Sigurd Swane
- var landskabsmaler, men også portrætmaler. Således har Thit Jensen, Martin A. Hansen Viggo Rørdam taget ophold på Malergården, mens de blev portrætteret. Viggo Rørdam blev senere fast logerende på Malergården, og hans værelse står næsten urørt.
Sigurd Swane var produktiv: Han kunne finde på at male ét billede om formiddagen, endnu et om eftermiddagen og så have et større værk at arbejde på om aftenen. Omkring 22.000 billeder er det blevet til, ca. 10 gange så mange som de fleste andre anerkendte malere.
Sigurd Swane kendte Odsherredsmalerne, men holdt sig mere for sig selv og malede knap så dramatiske billeder. Det var det mere beskyttede landskab mod øst omkring fjordene, der inspirerede ham.
Agnete og børnene Hanne, Henrik og Gerda malede også. I dag lever kun Henrik, som stadig bor på Malergården. Han har helt lagt penslen på hylden til fordel for fotografiapparatet. Henrik er holder en del foredrag og omvisninger, der fortsat giver Malergården familiens pust.
Landskabet
På vandringen mellem Malergården og Grevinge Skov og igen fra skoven til Grevinge opleves det smukke bølgende landskab. Her bevæger man sig rundt i et såkaldt dødislandskab, hvor isen har ligget stille og smeltet. Det giver mosaikken af de mange små bakker og vandhuller imellem hinanden. Jorden er frugtbar og derfor intensivt udnyttet.
Grevinge Skov
Grevinge Skov ligger på nordskråningen mod den inddæmmede Sidinge fjord. Skoven blev plantet som et led i den offentlige skovrejsning i slutningen af 1700- tallet (se også tur 122). Da skoven blev etableret, var der kun to små holme med skov: Holte Hegn og Lykkens Hegn. Resten var overdrev, eng og jordlodder tilhørende de nærmest liggende landsbyer. I 1789 var skoven indfredet. Det vil sige indhegnet, så der ikke længere kunne komme husdyr på græs i skoven. Skoven er hovedsagelig løvskov med mest bøg, noget eg samt granholme på de magreste lokaliteter. Der er gode muligheder for at finde spisesvampe i skoven, da jorden har været udpint, før der blev plantet skov, og de fleste svampe trives bedst på en jordbund med mange mineraler. Skoven rummer 10 fortidsminder – alle fra yngre stenalder. I skovens nordøstlige hjørne finder du Hamlets grav – en langdysse med ikke mindre end 61 randsten. Et sagn fortæller, at Kæmpe Hamle er begravet her - i hele gravens længde. Han var altså 39 m lang – mål hellere selv efter.
