main menu
Bjergene nord for Sanddobberne i Odsherred
Rundtur vandring - Længde 6 km - ruten er ikke skiltet
Bjergene er idag fredede og plejes ved afgræsning
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Bjergene er navnet på de stejle bakker, der smukt kroner bugten mellem Ordrup Næs og Sanddobberne. Ikke uden grund Odsherredskunsternes paradis - en stor oplevelse venter dig uanset årstiden.

Bjergene

Bjergene er navnet på den sydvestligste skråning af Odsherredbuerne og består derfor for størstedelens vedkommende af smeltevandsgrus fra den store isgletcher.

Derimod er Veddinge Bakker, der udgør den midterste del af buerne, mere komplekst sammensat, da den udgør en tværprofil af Odsherredbuerne fra øst til vest. Veddinge Bakker har derfor en mere varieret sammensætning af jordarter.

 

Planterne

Bjergene rummer en hel unik flora. I dette store, sammenhængende område har der ikke været drevet intensivt landbrug. De mest kuperede jorder har traditionelt været brugt til afgræsning, og her finder du et væld af planter fra den hvide knoldet stenbræk i det tidlige forår til de flotte, fredede gule og røde orkideer i maj og juni til de to blå klokkeblomster, liden klokke og blåmunke, hen på sensommeren.

 

Fra husmandssted til landsted

De tidligt udstykkede husmandslodder fra Dragsholm Gods har i generationer huset familier under meget trange kår. Husene er små, og de trykker sig ind i bakkerne på små hylder som et samlet landskabsbillede. I dag er husene blandt Danmarks dyreste i forhold til deres størrelse. Udsigten alene forklarer ikke prisen, men det gør de enestående naturværdier. Takket være restriktioner sikres området mod ”uansvarlige udskejelser”.

 

Odsherredsmalernes landskab

På et besøg i Huset i Asnæs eller Odsherreds Kunstmuseum vil du gentagne møde Bjergene i Odsherredsmalernes værker. Kaj Ejstrup, Karl Bovin og Viggo Rørup, var blandt de første, næste generation var bl.a. Ernst Syberg, Ellen Krause og Poul Kristensen. Nutidens Odsherredsmalere har deres base i Huset i Asnæs. Kunstmuseet har lavet en kunstrute, hvor nogle udvalgte motiver tilblivelsessted kan ses. Tag selv ideen op og se, om du kan finde andre steder at fotografer et motiv, som det tager sig ud i dag.

 

Sanddobberne

Når du er i Bjergene, så kig ned på Sandobberne, og du vil se et ejendommeligt landskab, som har fået navn efter skiftet mellem små volde med klitdannelser, adskildt af fugtige lavninger eller laguner (Dobber). Havet lægger vedholdende lag på lag af fint sand i den dybe bugt til glæde for legende sommerbørn og de mange vadefugle. Fuglene nyder at fylde sig med orme, muslinger og snegle, inden de trækker videre træk forår og efterår. Strandskaden, rødben med flere bliver her sommeren over. De beder dig pænt gå væk, hvis du kommer for tæt på deres yngleplads. Gå derfor hurtigt videre, hvis de pludselig flakser omkring dig.

 

Roter din telefon