Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Turen er omtalt i "Vandringer i Odsherred" og indtegnet på det medfølgende kort.
Inddæmningen af Lammefjorden
En ”kun” godt to kilometer lang dæmning har skabt 55 kvadratkilometer landbrugsjord. Tanken var så forjættende, at en gruppe mænd med baron Zytphen-Adler i spidsen, tog initiativet til tørlægningen, der begyndte i 1873. Projektet er Nordeuropas næststørste, kun overgået af en inddæmning i Holland. De første huse på fjorden blev lagt langs landkanalen på den gamle fjordbred og på de sandrevler, der var i fjorden. Især i bunden af fjorden mod vest er der meget dyndjord. Helt op til 20 meter. Her er det ikke muligt at bygge huse. Inddæmningen har givet Odsherred dets bedste landbrugsjord. Her dyrkes kun 40% korn, resten er specialafgrøder.
Afgrøderne på Lammefjorden
Tidligere var Lammefjorden kendt for sine store, farverige tulipanmarker og lange aspargesbede. I dag dyrkes især kartofler og gulerødder, som Lammefjorden er kendt for, men også afgrøder som løg, pastinak, persillerod, rødbeder og rødkål er blevet vigtige specialafgrøder, selv om det kan være svært at konkurrere med lande, hvor arbejdslønnen er væsentlig billigere. At det igen kan betale sig for avlerne endda at dyrke asparges, skyldes er en øget kvalitetsbevidsthed blandt forbrugerne. Det danske og nordiske køkken er igen blevet anerkendt for nye måder at anvende lokale råvarer på.
Jorden går i luften!
Lammefjordens jord er så næringsrig, at avlerne kan spare en del gødning i forhold til traditionelle jorder, men det har sin omkostninger at dyrke en jord med så meget organisk materiale. Det brænder simpelt hen af – omsættes, når det bliver iltet. Så jo mere der bliver pløjet, harvet og hyppet, jo mere jord forsvinder. Fra to til fire centimeter om året. Det betyder, at der er steder, hvor vandet ikke længere kan ledes af drænrør ud til midterkanalen, hvorfra det skal pumpes ud i Isefjorden. Nu må man lave lokale tørlægninger af den sunkne jord og pumpe det videre ud i afvandingskanalerne.
Landkanalerne
Hele vejen rundt om den inddæmmede fjord er der gravet en såkaldt landkanal. Den skal fange det vand, der før løb fra de tilstødende bakker og ud i Lammefjorden. For ikke at skulle bruge dyr energi på at pumpe det ud, bliver det ledt ud til fjorden over dennes niveau. Du kan færdes hele vejen på fjordsiden af landkanalerne. Her er et mægtigt dyreliv. Er du til fiskeri, kan du løse fisketegn og tilbringe dejlige timer med karpefiskeri. Du kan også fange gedder, skaller, suder, brasen og aborrer. Men du skal ikke regne med at være ene om fiskeriet. Andre står musestille mellem siv og tagrør og venter på bid. Det er hejrerne. De har delt kanalerne op mellem sig og forlader nødigt deres fiskeplads.
Fårevejle Kirke
Om Fårevejle Kirkes opførelse findes et sagn, som minder om et fra Grevinge Kirke. Sagnet fortæller, at det var fru Inger af Riss by, der byggede kirken, men hvad hun byggede om dagen, blev revet ned om natten af troldtøjet. Så fik hun det råd, at hun skulle binde et spand stude for kirkedøren og sende dem af sted i Guds navn ved solnedgang, og hvor hun fandt dem næste dag skulle hun opføre kirken. Hun fandt dem på det yderste af en høj klint der rejste sig ud i Lammefjordens bølger.
Jarlen af Bothwell
Den skotske James Hepburn, 4. jarl af Bothwell sad i syv år i fangenskab på Dragsholm Slot, der på den tid fungerede som statsfængsel. Han sad som politisk fange i en uløselig konflikt, men sigtet for mord og røveri. Hvorvidt han var skyldig, strides de lærde om. Han døde som sindssyg i 1578 og blev stedt til hvile i Fårevejle Kirke.
I midten af 1900-tallet kunne man se jarlen ligge i sin kiste kun afskærmet af et glaslåg. At hans lig er så velbevaret skyldes, at der i kistehalmen er planten matrem, som er et kendt middel mod utøj af enhver art. I den periode, hvor man kunne se jarlens lig i kisten, havde kirken et årligt besøgstal mellem 20- og 30.000, hvilket ethvert museum ville være lykkelig for at opnå. I dag, hvor jarlens sarkofag er lukket, er besøgstallet faldet drastisk.
Fårevejle Stationsby
Byen blev bygget omkring en station på den nye jernbane, som man i 1899 vedtog at føre over fjorden til Nykøbing Sjælland. Stationen blev lagt på nogle gamle holme med fast grund i den indtørrede fjord.
Det barske liv på fjorden gav Indre Mission rodfæste i ”nybyggernes by”. I 1907 opførte missionen en meget majestætisk bygning som i dag huser Odsherreds Efterskole, stadigt rodfæstet i Indre Mission. På den anden side af vejen bor Fårevejle Fri- og Efterskole, hvor undervisningen er Grundtvig -Koldsk inspireret.
Indre Missions tilstedeværelse blev af mange opfattet som en provokation mod en egn, der traditionelt var grundtvigiansk, hvilket Vallekilde Højskole vidner om. Indre Mission havde så godt fat om byens liv, at der den dag i dag er tinglyst forbud mod salg og udskænkning af alkohol i næsten den halve by.
