Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Turen er omtalt i "Vandringer i Odsherred" og indtegnet på det medfølgende kort.
Naturens skarpe hjørne
Den spændende landskabsdannelser er skabt efter istiden, og store naturrigdomme udfolder sig på næringsfattig bund: Her ses sand- og stenstrande, strandenge med porsekrat, heder og naturskov.
Højsandet
Tidens sandflugt har lagt sandet over først et stengærde mellem Nørre- og Vestervang, senere har processen gentaget sig adskillige gange over nye risgærder, så der i dag ligger en 1,3 km lang indlandsklit i op til 15 meters højde mellem Rørvig og Dybesø.
For bare 50 år siden var der en vid udsigt fra Højsandet, men nu har sommerlandet helt overvokset det tidligere åbne land.
På højsandet vokser fire nært beslægtede planter fra liljefamilien: majblomst, liljekonval, stor konval (Kong Salomons segl) og kantet konval. Prøv at finde dem alle på din tur og nyd blomsterduften i forsommeren.
Dybesø – en lavvandet sø
Dybesø er kun op til 2,3 meter dyb og navnet refererer formentlig til den øst for liggende Flyndersø, som er meget lavvandet, hvad navnet antyder. Begge søer er tidligere lavninger i Kattegat, som er blevet isoleret fra havet i takt med, at landet har hævet sig og storme har lejret en strandvold på kun 70 meters bredde. Senere har det været nødvendig at lave kystsikring, så havet ikke igen skulle æde sig igennem strandvolden.
Flyndersø
Her møder en rigtig flad sø – som fladfisken flynder. Flyndersø har været kendt som en botanisk perle grundet det store kalkindhold– et såkaldt ekstremrigkær. Her ses den sjældne orkidé mygblomst foruden salepgøgeurt, kødfarvet gøgeurt og mange andre sjældne planter. Overskylning med saltvand og en årrække med tilgroning har dog gjort området mindre artsrigt. Her skal du nøjes med at studere planterne. Pluk en buket et andet sted på turen!
Korshage
Øst for de store indhegnede strandenge hæver terrænet sig lidt og bliver tørt. Her har strandvoldene afløst hinanden tusinders års materialevandring langs hele nordkysten. Korshage vokser stille og roligt ind i Isefjordens munding (se også tur 103). Korshages vegetation består hovedsagelig af to hedetyper: Klitheden mod Kattegat og yderst mod Isefjorden med en bagvedliggende kulturhede. Klitheden er helt naturligt opstået og udvikler sig meget langsomt. Her er stadig store flotte partier med revlinghede og rensdyrlav - et landskab, som det kunne have set ud efter istiden.
Kulturheden har gennem tiden været brugt til afgræsning og vinterfoder. Sidst den blev udnyttet var under krigen, hvor der blev høstet lyng til brændsel. I dag vedligeholdes lyngen ved slåning for at bevare området i en tilstand, der lever op til fredningen.
Huse i naturens kulisse
En del af Korshage er udlagt til sommerhusbebyggelse. Fredning en bevarende lokalplan sikrer, at husene og deres brug er tilpasset området natur og landskabelige skønhed. Mange af husene er tilpasset naturen i en grad som gør dem seværdige.
Myntestien
Myntestien – med sin særegne stemning og uberørte natur - følger den gamle kystskrænt mod Isefjorden. Her er naturskov, så man kan føle sig hensat til stenalderens skovbevoksninger. Den gamle kystlinie er godt besat med gamle bopladser. Prøv at kigge efter flint med mærker efter bearbejdning i de muldskud, du ser langs stien.
Danmarks midtpunkt
Myntestien munder ud i Isøre Tingvej. Her møder du en stor lyngklædt slette med en anselig mindesten rejst for de danske kongevalg, der i en periode omkring 1100-tallet fandt sted i nærheden heraf. Præcist hvor vides ikke, men mange fund og beretninger peger på stedet her ved Isefjordens munding og lige langt til Skåne og Jylland og bekvemt for Roskilde. For ganske få år siden målte man sig frem til Danmarks geografiske midtpunkt: Det ligger på en mark godt en kilometer vest herfor og viser, at stedet ikke var helt skævt valgt – Bornholm tæller jo med i udmålingen.
Skansehage
Ruten passerer tæt forbi Skansehage. Har du mod på et par kilometer ekstra, kan du runde denne sælsomme landtange – en såkaldt krumodde - der igennem de sidste 500 år er vokset i længde og drøjde af materialer, der er ført med strømmen fra Kattegat. Navnet hentyder til, at der langt tilbage i tiden, i hvert fald til 1644, har ligget en skanse til forsvar mod fjendtlig indsejling i Isefjorden. Næsten ude på spidsen er sat en sten, der fortæller om krumodden. Udfor denne sten går sandstranden stejlt ned i bugten til en dybde af over 7 meter. Her lagde skibe ind i gamle dage, for at læsse ballast, inden de sejlede ud i rum sø.
