Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Turen er omtalt i "Vandringer i Odsherred" og indtegnet på det medfølgende kort.
Højby Sø
Højby Sø har været ”udlånt” til landbruget i 120 år. Det var der brug for i 1869, hvor Danmark havde mistet land - først til Norge og siden til Tyskland. Det gav politisk opbakning til de mange, som var parat til at indvinde nyt land. Således var det også med Højby Sø. Propriortær Lønborg Jensen købte i 1869 Højby Sø af staten for at kunne tørlægge den. Han havde brug for vinterfoder til sine dyr, og den frugtbare dyndjord kunne levere et godt høslæt til vinterfoder.
Tørlægningen
- af Højby sø foregik i flere tempi. Først blev der gravet en rende igennem en bakke nord for søen, så vandet ved egen kraft kunne sænkes til 8,5 m over havets overflade. Der manglede stadig tre-fire meter, før søbunden blev tilgængelig. Der blev bygget et slambassin lige før renden mod Kattegat. Vandet blev transporteret op i slambassinet ved hjælp af en Arkimedes skrue. Den blev trukket af en hesteomgang, hvor en hest gik i ring for at drive skruen, så vandet kunne blive trukket op af søen og ned i klaringsbassinet, inden det løb videre ved egen kraft til Kattegat. Omkring 1911 blev der opsat en hollandsk mølle til at trække vandet op af søen. I 1939 kom der elektriske pumper, og så sent som i 1984 blev disse udskiftet – lige før søen blev genfyldt.
Højby Sø genskabes
I 1989 besluttede man at genskabe søen. Søbunden var kun få steder egnet til opdyrkning, og landbruget havde ikke længere det store behov for engjord. Naturgenopretningsprojektet var et af landets første og datidens største, efter regeringen havde vedtaget en ny naturforvaltningslov i 1989. Projektet tjente som foregangsbillede for en lang række efterfølgende projekter.
20 år efter
I dag synes det utroligt, at søen har været væk fra landkortet i 120 år. Landskabeligt er det den samme sø, som lå der før, men søens indhold er et andet. Den natur, som har indfundet sig i og omkring søen, nyder på godt og ondt de mange næringsstoffer, som tilflyder fra det godt 400 ha store opland af velgødskede marker - mod tidligere tiders hungervækst på næsten ugødskede marker. Godt er det, fordi der er en meget større produktion af fisk og planter, og ondt kan det blive ved den mindste stresspåvirkning som for eksempel en meget varm sommer, hvor der straks vil ske en opblomstring af giftige alger, der kan få hele systemet til at kollapse. Det er heldigvis ikke sket endnu. Det har været spændende at se, hvor hurtigt naturen er vendt tilbage i søen. Værre er det for de mest sårbare vækster, som tidligere var robuste blomster, der kunne overleve de græssende dyr. Disse smukke blomster - med deres bitre smag, tornede og hårde blade og andre værn mod græssende dyr - bliver helt overgroet og kvalt af kraftigt voksende planter, der trives på den næringsrige jord. På søbreddens stejle partier på sydsiden af søen finder du stadig to små pletter med det oprindelige blomsterflor. Besøg dem med års mellemrum og se, om også disse planter kan vende tilbage til de omgivne jorder, som igen afgræsses af dyr.
Klint Sø
I 1842 påbegyndte krongodset under skovrider Wellendorffs ledelse at udtørre Klint Sø. Det var et relativt enkelt projekt i første omgang, da Klint Sø var en del af den hævede havbund fra Kattegat. Ved at grave en grøft ud til Kattegat kunne man få tørlagt 170 ha meget god jord, da søens oprindelige sandbund var blevet dækket af et lag frodigt slam. Senere privatiseredes projektet i lighed med Højby Sø. Det var Ellingegårdens ejer, der opkøbte Klint Sø til høslæt. Senere blev den solgt videre og den statelige Klintsøgård blev opført som proprietærgård.
Skal Klint Sø genskabes?
Når Klint Sø ikke er blevet ført tilbage til naturtilstand, skyldes det to ting. Den østlige halvdel af søen er værdifuld landbrugsjord i stil med Lammefjorden. Her dyrkes kartofler og gulerødder. Det havde aldrig væres muligt i Højby søs dynd. Den anden forklaring er, at der er bygget huse nedenfor den oprindelige søbred. Nogen ønsker at se vand i Klint Sø igen. Tiden er nok forpasset, men der kunne genskabes nogle dejlige våde enge i den vestlige udyrkede del af søen til gavn for miljøet, blomsterne og en masse vadefugle.
Birkehøj
På sydbredden af Klint Sø ligger en meget stor jættestue kaldet Birkhøj. Den ses fra landevejen, og vandrere når den ved at gå ad Troldhøjvej – naturligvis - mod vest. Når du vover dig ind i troldhøjen, tændes der pludselig lys, og du ser nu at der sidder mærkelige metalsikringer i stenene. Skov- & Naturstyrelsen restaurerede højen, inden afdelingen blev tilbage ført til Nationalmuseet i Kulturarvsstyrelsen. Ved restaureringen af det 11 m lange gravkammer, Sjællands længste, opdagede man en bagindgang til graven. Den kan have været en praktisk foranstaltning under opførelsen, eller det kan skyldes, at hovedindgangen symboliserede overgangen mellem liv og død og derfor var forbeholdt indviede personer. Prøv at finde den sten, der danner baggangen. Den bærer ikke nogen overligger.
