Lyngens historie

Oprindelig udgjorde hele kyststrækningen i den hævede havbugt et stort fælles græsningsareal.

I slutningen af 1700-tallet fik hver by tildelt sit område på den lyngklædte sandede jord. Heraf navnene Ellinge Lyng, Hønsinge Lyng, Vig Lyng, Jyderup Lyng, m.fl. Tidernes skiften afspejles i navnet Vig Lyng Strandkoloni, idet fællesgræsningen mistede sin betydning i det moderne landbrug med kunstgødning og mekanisering og det deraf følgende mindre dyrehold på hver gård. Samtidigt vandt fritidssamfundet frem, og behovet for rekreation ved kysten holdt også sit indtog her på denne del af Korevlerne.

Vig Strandkoloni 

I marts 1918 blev aktieselskabet ”Vig Strandkoloni” stiftet af en række borgere fra Vig.

Formålet med aktieselskabet var ”at købe ejendomme ved Sejerøbugten og at udnytte disse på enhver måde, navnlig ved udleje eller salg, helt eller delvist, beplantning, bebyggelse eller restaurering af allerede værende bygninger(…) almenhedens interesser stedse skal haves for øje og efter omstændighederne sikres ved passende servitutpålæg”.

 Samme år opkøbte man den ejendom, der stadig findes på Hvidovrekoloniens grund.

Arealet blev opdelt i tre områder: Et med hovedhuset på til udlejning, det andet område blev opdelt i 26 parceller til udleje for 5 kr. om året pr. stk, og det sidste areal ved stranden blev delvis tilplantet og udgør i dag ”Strandparken” ned til kreaturhegnet. I 1937 blev aktieselskabet ophævet og friarealerne overdraget vederlagsfrit til Vig Kommune med betingelsen: ”at strandvejen, plantagen og arealet mellem plantagen og stranden altid er tilgængelig for Vig sogns beboere”. I dag forvaltes friarealet af kommunen i samråd med tre Vig-borgere efter nærmere anførte retningslinjer.

Udsigt og natur genskabes

Den flotte udsigt over Sejerøbugten, var i slutningen af 1900-tallet ved at gro til i pil, birk og hybenroser. Se bare andre steder langs Korevlerne. Tilgroningen fjernede ikke bare udsigten, men var også en trussel mod de mange smukke, vilde blomster med de dertil knyttede sommerfugle og andre insekter samt de fugle, firben og andre spændende dyr.

Grundejerforeningen har igennem mange år arbejdet på at bevare udsigten og det flotte, blomstrende strandareal. Det har været nødvendigt at bekæmpe rynket rose helt, da den ellers ville være en stadig trussel mod de vilde blomster.

Rynket rose er en indført plante, som helt udkonkurrerer den meget artsrige natur ved landets kyster.

Kvæg passer de vilde blomster

Området er blevet hegnet, så der kan gå græssende køer i sommerhalvåret. Det sker for at holde området fri for ny tilgroning af træer, buske og høje urter som tidsler, skarntyder, brændenælder.

Får og geder er gode kratryddere, men de spiser også blomsterplanterne. Når først krattet er skåret ned, kan kvæget godt holde genvækst nede, og da kvæg foretrækker græs frem for blomsterplanter, vil der med tiden blive en flot strandeng her. Den lave vegetation på engen vil være til gavn for vadefugle som viber, bekkasiner og rødben med flere. Hegnet vil også beskytte fuglelivet mod løse hunde, som ellers er et stort problem ved Korevlerne.

Fritidshusejerne gør det også

Længere sydpå ad kysten ligger Jyderup Lyng - udmarken til Jyderup by. Her er det fritidshusejerne selv, der står for at holde bevoksningen lav til gavn for udsigt og vilde blomster. Her er en meget flot varieret natur. I det ene øjeblik tørre partier med lyng og rensdyrlav for i det næste at skifte til fugtige lavninger, hvor gamle strandsøer har skiftet fra saltholdigt vand til fersk vand, men uden at miste kalk- og næringsindholdet af aflejret tang og muslingeskaller. Her gror hjertegræs og den sjældne orkide sumphullæbe, som er fredet.

Jyderup Skov

Bag sommerhusudstykningen på Jyderup lyng, ligger Jyderup Skov på en svagt vesthældende bakke af smeltevandsgrus. Staten opkøbte tre gårde og tilplantede jorden i midten ad 1800-tallet, som et led i bestræbelsen på at gøre landet selvforsynende med især nåletræ. De store befolkningskoncentrationer i byerne krævede etagebyggerier, og til det formål var der brug for meget tømmer. Den grusede jord er velegnet til dyrkning af nåletræ og derfor har hovedvægten af træ i skoven været nåletræ. De gamle stendiger fra de nedlagte landbrug ses stadig inde i skoven, ligesom der spredt i skoven ses stendynger, såkaldte røser, som formentlig er begravelsespladser fra bronzealderen.

Jyderup By

Bystrukturen i landsbyen Jyderup er velbevaret, siden byen i sidst i 1700-tallet blev udskiftet. Landsbyen blev mærket af landbrugets strukturreform, butiksdød og skolelukning igennem sidste tredjedel af 1900-tallet, men har nu fået tilført liv af Den Rytmiske Højskole, som har til huse i den tidligere landsbyskole.

Vig by

Navnet Vig fører byen tilbage til vikingetiden. Den hvidkalkede kirke, hvis skib er opført i 1100-tallet, ligger centralt i byen med gadekær og kro som genbo. Vig kendes i dag af mange for den årlige Vig Festival, der ligesom sommerens tuskemarked tiltrækker tusinder. Særligt kendetegnende for Vig er, at mange frivillige kræfter samles om at gennemføre disse store arrangementer.