main menu
Korevlerne Nord
Rundtur vandring - Længde 8 km - ruten er skiltet
Hele dette naturområde er skabt på 100 år
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
PÃ¥ denne tur kan du opleve en unik natur under udvikling i et foranderligt landskab. Mod havet bygges nye klitsystemer op, mens landet bagved modnes og gror til, hvis ikke mennesker blander sig.

Bag Korevlerne

Trundholm mose udgør den inderste del af den samme landskabsdannelse som Korevlerne. Siden stenalderen er havet langsomt veget tilbage for landhævningen og sandrevler, der er ført ind i bugten af den nordgående strøm i Storebælt. 

Ellinge Kohave gemmer på navnet Korevlernes oprindelse. På gamle kort ses navnet Ellinge Kohave som benævnelse for det græsningsland, som tilhørte Ellinge by og senere Ellingegården.

 

Korevlerne i stadig vækst

I 1902 lagde en storm en ordentlig sandrevle ind i Sejerøbugten. Det var den sidste rigtig store naturlige landvinding i den serie, som startede efter stenalderen. Når du går i klitterne, kan du se, hvordan efterfølgende storme har lagt mindre klitter til. Processen gentager sig i fremtiden, formentlig også selv om at vi får havstigninger, for det materiale, som havet æder af de klinter, der stikker ud i Storebælt, skal aflejres et eller andet sted.

 

Lyngens historie

Oprindelig udgjorde hele kyststrækningen i den hævede havbugt et stort fælles græsningsareal.

I slutningen af 1700-tallet fik hver by tildelt sit område på den lyngklædte, sandede jord. Heraf navnene Stenstrup Lyng, Tengslemark Lyng, Gudmindrup Lyng, Ellinge Lyng, m.fl.

 

Strand og klit

Fra stranden ved Sejerøbugten og ind til sommerhusområdet opleves en række naturtyper i stadig forandring grundet landtillæg mod kysten, landhævning og sandfygning. Alt vil dog med tiden gro til i krat og senere skov, hvis naturen får lov at passe sig selv.

forstranden med stedvis opskyllet tang trives næringskrævende og salttolerante pionérplanter. Herefter kommer en beskeden klit. Denne klit vil naturligt have tre forskellige plantebælter: Forrest mod havet den hvide klit med marehalm, strandkvik og hjælme. Herefter kommer den grønne klit, som er karakteriseret ved en række planter som almindelig stedmoderblomst, gul evighedsblomst og strandfladbælg. De nyder godt af kalk fra knuste muslinger og næring fra havet. Længere inde er disse næringsstoffer udvasket, og her findes den grå klit med blåklokke, blåmunke, revling og rensdyrlav.

Bag klitterne er en stor bræmme af høje strandmarksplanter, som i lavningerne får karakter af fugtig strandrørsump med blandt andet tagrør. Området beriges til stadighed ved oversvømmelser og opskyllet tang.

 

Vandet bag klitterne

Revlerne lukker mere og mere fra syd og nord om bassinet bag klitterne. Her har to vandløb deres udløb. Det gør vandet mere og mere ferskt. Hvis revlerne lukker helt en skønne dag, vil der opstå en stor strandsø, som gradvis vil blive en strandsump - på samme måde som Trundholm mose er skabt.

På den gamle strandbred tættest på sommerhusgrundene findes en tidligere klitformation dannet i begyndelsen af 1900-tallet med den grå klits spændende, men sarte plantesamfund. Her kan nævnes: Nikkende kobjælde, blodrød storkenæb, gul evighedsblomst, blåklokke, blåmunke, bredbladet timian, øjentrøst, markrødtop, håret høgeurt, gul evighedsblomst, katteskæg m.fl.

 

 

Rynket rose – en joker

Rynket rose er en indført plante, som helt udkonkurrerer den meget artsrige natur ved landets kyster. Også her på Korevlerne er den en voldsom trussel mod den naturlige, lave plantevækst bag klitterne.

 

Korevlernes fugleliv

Det meste af Sejerøbugten er sammen med Korevlerne internationalt fuglebeskyttelsesområde. Bugten er vigtig for en lang række dykænder, som her kan finde muslinger og skifte deres fjerdragt i ro. De mange sand- og mudderflader på begge sider af revlerne giver fødemuligheder til en lang række vadefugle på deres rejser mellem vinterophold i syd og ynglepladser i nord. Området er imidlertid under tilgroning med høje planter, buske og træer til skade for de fleste kystfugle. Derfor er der blevet iværksat naturpleje med kvæg, som skal holde området åbent. 

 

Ellinge Indhegning

Ellinge Indhegning er planten i 1861 på et 126 ha stort område plaget af flyvesand. Plantagen består hovedsagelig af østrigsk fyr, skovfyr, sitkagran og birk. Tilvæksten er så ringe, at skoven i vid udstrækning overlades til naturnær skovdrift, hvor der satses på de træarter, der kan spirer frem af sig selv. Derfor vil man i en årrække se at eg, røn og birk vil dominere, hvor den gamle skov bliver fældet eller ramt af stormfald. Bemærk den snorlige sti diagonalt igennem skoven. Den er trådt af børn fra ”lyngen” på vej til Ellinge Skole, der nu er restaurant Pottegården.

 

Mindestenen ved Gudmindrup Strand 

Det er stormene, der har opbygget Korevlerne, men de har også kostet menneskeliv. Den 10. juni 1885 strandede et svensk skib med to mand ombord. Det lykkedes på dramatisk vis at redde den ene mand. I 1912 blev mindestenen for den tapre dåd rejst - under stor bevågenhed af 2000 mennesker.

 

 

Roter din telefon