main menu
Tur 105 Klint Bakker
Rundtur vandring - Længde 4 km - ruten er ikke skiltet
Klint Bakker består hovedsagelig af flint og kalk
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Turen er omtalt i "Vandringer i Odsherred" og indtegnet på det medfølgende kort.

Klint Bakker er det eneste sted i Odsherred, hvor kalk og flint fra den danske undergrund danner morænebakker. det giver særlige forhold for planter og dyr. Og så er udsigten fantastisk.

Trolden Lars Krans

Førhen forklarede gode myter det uforklarlige. Lars Krans var en kæmpestor trold, som boede i Klint bakker. Han besluttede at bygge en bro til Sejerø og fyldte derfor jord i sine vældige vanter. Herved blev Klint sø dannet. Så gik han af sted, men der var huller i vanterne, så jorden dryssede ud og dannede bakkerne ud over Sjællands Odde. Da han opdagede det, kastede han det sidste fra sig, og det blev til Gniben.

 

Et bjerg af flint og kalk

Klint Bakker er dannet af kalk og flint fra den danske under­grund, som isen havde transporteret herop fra sydøst. Efter isens tilba­gesmeltning har Klint ligget som en ø i det såkaldte "stenal­derhav" omgivet af moræneøer med sten fra de nordiske fjelde. I dag ligger Klint bakker omgivet af hævet havbund.

 

Kalkbruddet

Ikke kun havet har ædt af Klint Bakker. Siden 1752 og frem til 1957 har man udvundet kalk og ler i kystskræn­ten. Forekomsterne var beskedne, men beliggenheden til vandvejen ideel. Knapstrup Teglværk har brændt kalk og tegl her, og ler til fajancebrænding blev afskibet.

Fra toppen af kalkbruddet er der udsigt til Hesselø og hele nordkysten af Odsherred..

 

Planter fra nord og syd

Planterne på de kølige, fugtige, nord­vendte kystskrænter er de sam­me, som man finder på græsgange i Sydskandinavien og i vores enge og fugtige overdrev. Arter som dunet vejbred, hulkravet kodriver, hjerte­græs og blåhat findes her. På kalk­bruddets øvrige skrænter samt i bun­den findes plantesamfund, som har fælles arter med de såkaldte skov­stepper i det sydlige Europa: bl.a. blodrød storke­næb, svalerod og alm. bjørneklo. 

 

Fisk fra Middelhavet

Lystfiskeriet omkring Klintebjerg er særlig godt på grund af den kraftige strøm, som bringer iltrigt vand ind over det tangbe­groede stenrev. Her søger ørred, horn­fisk og torsk efter småfisk og krebsdyr. På pletter med sandbund finder ising og skrubbe muslinger og orme. Tem­peraturen i Kattegat er steget i løbet af de sidste årtier. Det har bragt sydeu­ropæiske fisk som hav­bars, fjæsing og multe hertil.  Multen ofte ses tæt ved land.

 

Bjerget

Toppen af bakken kaldes Klintebjerg, og store dele af sommerhusområdet bærer en udsigtsfredning. Den skal sikre, at den smukke udsigt ind over land og udover Kattegat bevares. De åbne bakker rummer også en rig flora.

Roter din telefon