Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Den blå rute, som er en kombineret cykel- og vandrerute på ca. 9,5 km, som tager dig ud til Kongemosen. Ruterne er afmærket med pile og farver for ruten. Du må ikke tage hunden med på den del af den blå rute, som går ind over marken og langs Åmose Å. Husk i øvrigt at efterlade naturen, som du gerne selv vil møde den. God tur!
1. Fra P-pladsen ved Maglemosevej
Sporet starter ved parkeringspladsen på Maglemosevej og går mod vest ud til Kongemosen. Fortsæt ca. 2 km ud ad Maglemosevej og nyd, at blikket kan vandre langt. Oplev stilheden, der er langt til større trafikanlæg og andre støjkilder.
2. Trampesti til Åmose Å
Ved Kongemosen er der mod nord ned mod Åmose Å en bred trampesti langs en af de mange afvandingsgrøfter i mosen. Området var efter afsmeltning i slutningen af sidste istid for 18.000 år siden del af en større sø. Søen strakte sig fra Bromølle i vest via en snæver passage ved Skel-lingsted Bro til Undløse i øst og dækkede et areal på ca. 30 km2 eller mere end det dobbelte af den nærliggende Tissø. I løbet af stenalderen blev søen gradvis fyldt op. Først bundfældedes lerslam, siden kom der søkalk ovenpå. Til sidst aflejredes dynd og planterester på bunden, sam-tidig med at sumpvegetationen bredte sig fra det faste land ud mod midten af søen. Sådan blev søen til Sjællands største mose. I Jernalder og Vikingetid med koldere klima og mere nedbør ændrede området sig til højmose med rigelig afsætning af tørv.
Søen og dens omgivelser har været rig på fisk og vildt. Jægere fra storebæltskysten drog ud og boede i området i sommerhalvåret for at fiske og jage. Flokke af kronhjorte blev drevet ud over en revle, hvor de blev et let bytte for de ventende jægeres pile. Søbredden rykkede gradvist ud mod midten af søen, og bopladserne fulgte med i samme tempo. På kort tid blev de forladte bo-pladser dækket af dynd og mosevegetation. Der er rige fund efter bopladser, fiskepladser, offer-pladser og af fangst- og jagtredskaber.
3. Langs Åmose Å
Den brede Trampesti løber ca. 2 km langs den udgravede Åmose Å. Op gennem 1960’erne blev store dele af Store Åmose drænet, og Åmose Å blev uddybet for at kunne bortlede det vand, der blev drænet fra dyrkningsjorderne. Åen fremstår i dag fortsat mere som en stor og dyb afvan-dingskanal end som et livgivende landskabselement. Men fortsat gribes man af det øde og stille landskab. Som i stenalderen er der fortsat mulighed for at se kronvildt, mens bæver, bjørn, ulv og elg hører historien til.
4. Tilbage til Maglemosevej ad Akademigrøften
Trampestien følges langs Akademigrøften, som udgør den vestlige grænse for fredningen, tilba-ge til grusvejen. Mod vest ses en forhøjning i landskabet - Magleø, som i 1940’erne og 1950’erne var bo- og hjemsted for omkring 1200 mænd og 400 kvinder og deres børn. Alle var de beskæftiget med tørvegravning i området. De mange træhuse og marketenderiet med plads til 200 mennesker er væk, ligesom den gamle stationsbygning ved Bodal Gods. Herfra blev der under 2. Verdenskrig dagligt sendt 75 togvogne af sted med energiforsyninger til hovedstaden. Tørvegravningens historie går dog endnu længere tilbage. Allerede Ludvig Holberg og fæste-bønderne på hans gods Tersløsegård syd for Åmosen kappedes i midten af 1700-tallet om at score den økonomiske gevinst ved at skære tørv i mosen.
5. Tilbage ad grusvejen
Vejen tilbage ad grusvjen fører dig gennem det 230 ha store, fredede område. Undervejs passe-res en sø, som er genskabt i forbindelse med fredningen ved en opstemning af Kongemosegrøf-ten. I Kongemosen er der gjort enestående, arkæologiske fund fra bopladser, som har givet navn til en godt 1000 år lang epoke af Nordeuropas jægerstenalder – Kongemosekulturen. Området er fortsat et uvurderligt, videnskabeligt skatkammer for fremtidige generationer. For at bevare dette nationale skatkammer er en yderligere vådgøring af større områder af Store Åmose nødvendig.
