main menu
Tøvelde - Museumsgården, Keldbylille
Etape vandring - Længde 6 km - ruten er skiltet
Aftenstemning i Stege Havn
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Landsbyerne langs Stege Nors sydside byder på mange forskellige bygningsformer. Der er udsigt mod Stege og den lille havn Skelbækbro. Herfra var der engang fast rutefart til Stege. Undervejs kan iagttages forskellige beplantninger i landskabet – blandt andet stynede pile.

Stege Nor 
Stege Nor er det store vand, som ligger bag Stege. Der er en ganske smal forbindelse ud til havet, så der er altså salt i vandet. I gamle dage – for omkring 1000 år siden – var der hamret spidse pæle ned i indløbet i et bestemt mønster, som kun mønboerne kendte. Det var således ikke alle og enhver, der kunne sejle ind i Noret. Det var nødvendigt at kende mønsteret, ellers blev båden beskadiget. Stege By har fået navn efter disse spidse pæle: stige.
  I Stege Nor fangedes tidligere rigtig mange fisk – ål og gedder. Men tiderne skifter, forurening og overfiskning har gjort sit til at gøre bestanden mindre.

De søndre byer 
Gå gennem landsbyerne, som ligger rundt om Noret: Bissinge, Tøvelde, Svensmarke – også kaldet de søndre byer. Læg mærke til, hvor forskelligt byerne er organiseret med huse, gårde, veje og gadekær, og hvad der nu ellers hører til i en landsby. Nyd udsigten til Noret - og til Stege på den anden side.

Skelbækbro 
Gå ud til Skelbækbro, hvor der engang var fast rutefart over til Stege. Herfra gik båd, som blev flittig brugt, når der skulle handles ind. Færgemanden tog også gerne en huskeseddel med og handlede for én. Herfra blev også sukkerroerne udskibet til sukkerfabrikken.

Vejtræer og piletræer 
Læg mærke til træer som passeres. Det kan være vejtræer, alleer, levende hegn, enkeltstående træer, stynede pile, skovpartier.
  For eksempel Møns almindeligste vejtræ, seljerønnen, eller en forblæst trærække langs vejen. Piletræer, som er stynede har helt deres egen historie at fortælle. Historien om dengang pil blev brugt i landbruget – for ca. 100 år siden. Dengang var der mangel på træ, og pigtråd. Elhegn var ikke opfundet. Når der skulle laves hegn mellem markerne, så køerne ikke kunne komme ind og æde kornet – holde horn og korn adskilt – brugtes pil. Pilene blev plantet i skellene mellem markerne med 5–7 meters mellemrum. Når piletræerne var tilstrækkelig store, blev grenene hugget af – pilene blev stynet – og der blev lavet de flotteste flethegn. Det er kommet på mode at bruge pil til mange forskellige formål. Rundt omkring på Møn kan ses flere forskellige måder at bruge pil på.
Træerne står skævt, de hælder med vinden. Det blæser mest fra sydvest i Danmark.

Museumsgården 
Aflæg Museumsgården et besøg. Her vises, hvordan livet levedes ude på landet i starten af 1900-tallet. Gården lå oprindeligt inde i Keldbylille, men blev flyttet ud på marken i året 1800 – i forbindelse med de store landboreformer. Gå en tur i stuerne. Det er de oprindelige, originale ting, som er der, altså ikke genstande mange forskellige steder fra. Haven er et velbevaret eksempel på gårdmandshaven fra midten af 1800-tallet. Den er blandt andet inspireret af Liselund Park. Prøv at sammenligne. 
 
 
 
 
 

Roter din telefon