main menu
Kraneled - Møns Klint
Etape vandring - Længde 9 km - ruten er skiltet
Møns Klint (foto:Biomedia)
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Geocenter Møns Klint - En udstilling bygget op som en tidsrejse på 70 mio. år. Møns Klints høje kridtklinter og gammel bøgeskov med krogede træer er et af de mest kendte danske naturområder. Udsigter, dybe kløfter og gode stisystemer. Dele af Klinteskoven er udlagt som naturskov til glæde for fugle, insekter, svampe og planter – blandt andet orkideer. I skoven ses rester af forsvarsborgen på Timmesøbjerg.

Geocenter Møns Klint - Nordeuropas mest moderne sciencecenter.

Udstillingen er opbygget som en tidsrejse på 70 mio. år, hvor højteknologiske udstillingsteknikker, kunstneres frie fortolkninger og sjældne fossiler bringer dig fra bunden af Kridthavet og helt frem til den unikke natur der findes på Møns Klint idag. 

Møns klint indgår i et kompleks af andre naturtyper, eksempelvis Klinteskoven, Jydelejet, Høvblege – Mandemarke Bakker. Mod nord Liselund Park. 
Skrivekridtet, som danner Møns Klint, og som ligger lige under moræneleret i landskabet bag klinten – er dannet ved, at kalkskaller fra mikroskopiske dyr og planter er aflejret på bunden af et tropisk hav, som dækkede det meste af Nordeuropa for 75 millioner år siden. I de følgende millioner år blev lagene hævet op, og da istidens gletschere høvlede hen over Møn, skubbede de cirka 100 meter tykke kridtflager op fra undergrunden. Høje Møn består af 20-30 sådanne kridtflager. 
Nede fra stranden kan studeres klintens opbygning. Der er en vekslen mellem fremstående kridtflager – pynter, næs – og lavere partier – fald – der består af sand og ler. I kridtet findes flintesten i tynde lag. De ses som mørke linier og viser, hvordan isen har presset og foldet lagene af skrivekridt sammen på mange måder. I kridtet findes forstenede skaller fra dyr, som levede i kridthavet, for eksempel blæksprutter, søpindsvin og muslinger. Det er selvfølgelig her den store fossiljagt går ind. Finde vættelys, som er forstening fra en blæksprutte eller søpindsvin og muslinger.
 
 
Klinteskoven 
På gamle malerier og fotografier kan ses, at Klinteskoven tidligere så anderledes ud, end den gør i dag. Nogle steder er træer fældet, andre steder er der plantet nye. Nøgleordet er forandring. Store ranke bøgetræer er dominerende i skoven. Væltede træer får ofte lov at blive liggende, så de kan rådne op og blive et sandt eldorado for svampe og insekter. Insekterne trækker en masse småfugle ind i området, så der er nok at kigge på i Klinteskoven. I Klinteskoven ligger der rigtig mange bronzealderhøje, et sikkert tegn på, at der ikke har været skov her altid.
 

Timmesøbjerg 
Timmesøbjerg ligger i Klinteskoven ikke langt fra parkeringspladsen ved Store klint, men er alligevel ukendt for  de fleste. Det er virkelig en hemmelig mønsk perle. Store bakkerygge veksler med dybe dale. Træerne på bjerget er godt krogede og meget gamle. På Timmesøbjerg ligger resterne af et gammelt voldanlæg fra tidlig middelalder. Anlægget har måske været benyttet som tilflugtssted, når venderne hærgede Møn.
 
 
Jydelejet 
Jydelejet er et orkideområde. Det er et gammelt overdrevsområde. Det vil sige, et udyrket område, som blev benyttet til græsning for landsbyens husdyr. Her var fællesgræsning for flere landsbyer. Tidligere blev overdrevene græsset meget effektivt med det resultat, at græsset konstant var meget kort, og jordbunden efterhånden blev mager. Kun de buske og urter, som kunne leve på disse vilkår og modstå dyrenes bid, kunne overleve. Det er for eksempel enebær, tjørn, rose, slåen og tidsler. I Jydelejet findes masser af den slags stikkende planter. Området bliver naturplejet for stadig at være et overdrev. 
 
 

Roter din telefon