main menu
Nissum Fjord vandrerute - Fjorden rundt
Rundtur vandring - Længde 70 km - ruten er skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Du kan gå hele vejen rundt om Nissum Fjord, en tur på ca. 70 km med røde afmærkninger undervejs. Langs ruten er der rig mulighed for at overnatte i sheltere eller på campingplads. Slå overnatning til her på Friluftsguiden og planlæg din tur.

Hvis du kommer i bil til ruten, anbefaler vi at du parkerer ved en af de små hyggelige fjordhavnene og gå derfra. som forslag kunne det være: Harpøth Havn, Damhus å Havn, Kytterup Havn eller Kolster Havn. Men der er rig mulighed for at starte på ruten flere steder. Hvis du ankommer med offentligtransport, er Vemb et godt forslag, da du her finder både toge og rutebiler.

Langs ruten vil du møde indhegninger som du skal igennem for at følge ruten. Inden for hegningerne kan der være kreaturer eller heste, der er i gang med at pleje naturen, for at opretholde en bred flora og fauna. Du skal ikke være bage for disse dyr, de gør dig ikke noget hvis blot du er agtpågivende og holder dig på afstand og ikke begynder at løbe. Særligt i kalvesæsonen anbefaler vi at du holder god afstand til dyrene ligeledes hvis du medbringer hund. Lad aldrig din hund løbe frit og hold den i kort snor inden for hegningerne, så er der ingen fare ved at passerer.

Langs ruten vil du finde mange spændende oplevelser der er et besøg værd. I Thorsminde vil du blandt andet møde Strandingsmuseum St. George, der er et specialmuseum for strandinger på den jyske vestkyst. Vi anbefaler derfor at du har god tid på denne tur og tager imod de oplevelser du møder langs ruten.

Der er også mulighed for at spice ruten op med små afstikkere af sløjferuter for også at opleve landskabet væk fra fjorden. Her kan vi anbefale sløjferuten ved Husby Klitplantage, ruten er certificeret som Premium Vandrerrute af det tyske Vandreinstitut og er led i et større netværk af kvalitetsvandreruter i flere lande. Gennem certificeringen garanteres for gode og varierede oplevelser i spændende landskaber – se mere på www.vandreinstitut.dk

Nissum Fjord byder på et væld af oplevelser og fortællinger. Derfor har en række frivillig taget initiativ til at få oprettet en Naturpark. Naturpark Nissum Fjord skal være med til at formidle den fantastiske natur langs fjorden og fortællingerne om hvorfor folk bosatte sig her. Langs ruten kommer du forbi to af deres besøgscentre, nemlig i Bøvlingbjerg og Thorsminde. Vi anbefaler klart at du gør stop her.

God tur rundt om Nissum Fjord! :-)

Roter din telefon