Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Susåen
Susåen udløber i dag i Kanalhavnen, der blev åbnet i 1937. I forbindelse med bygningen af havnen og kanalen ind til Næstved blev Susåen rørlagt på sin sidste strækning inden havnen. Åen blev frilagt i 2000. Betonrøret er blevet forseglet og bruges til regnvandsopsamling Susåen er Sjællands største vandløb og er 87 km lang. Oprindeligt løb Susåen ud ved Appenæs.
Sorte Brødre Kloster
Klosteret er helt nedrevet og er i dag markeret med en lægeplantehave, der frit kan besøges. Det var oprindeligt et Dominikanerkloster anlagt ca. 1250. Det blev nedlagt ved reformationen i 1536. Det var et stort kloster, da det fungerede som provincialkloster og derfor skulle kunne huse delegationer af munke fra hele Norden. På grunden blev i 1840 opført et hus med lejligheder til ældre enker og borgere i Næstved. Huset er opført af Den Ostenfeldtske Stiftelse og er fredet.
Vor Frue Kirke og Næstved Gl. Kirkegård
Vor Frue Kirke er katolsk og blev opført i 1923-26. Det er tegnet af arkitekt J. Tidemann-Dal. Det er en langhusbygning, som i det ydre nøje svarer til Næstveds middelalderlige bygninger. En af kirkens stoltheder er et keramikkrucifiks i apsis, som er fremstillet i 1928 af det Kæhlerske Værksted.
Over for kirken ligger Næstved Gl. Kirkegård. Kirkegården blev etableret i 1921 som afløsning for kirkegårde ved Sct. Peders og Sct. Mikkels Kirker i Næstved.
Åsen
Åsen har fungeret som overdrev, hvor byens køer i gamle dage fandt føden. Græsningen medførte en ret lav vegetation med spændende planter, som kun kunne overleve, fordi de kraftigste urter og buske blev holdt nede af køernes bid. Blandt arterne kan nævnes bakke-nellike, stor knopurt, kornet stenbræk og nikkende limurt. Den varme sandbund er også et ideelt levested for firben og sjældne biller.
Åsen blev til som en aflejring i isen og står nu tilbage som en afstøbning af den tidligere smeltevandskanal i isen. Åsen strækker sig fra Mogenstrup til nord for Næstved. Mogenstrup Ås er med en brede på 300 m og en højde på 35 m Sjællands største ås. Under en kæmpe isbræ strømmede en voldsom smeltevandsflod mod nordvest. Med smeltevandet skyllede sten, grus og sand, som aflejredes efterhånden som vandstrømmens hastighed aftog.
Sjølundstårnet
1888 fik Næstved sit første vandtårn. Øverst på Sandbjerget (Åsen) lige øst for byen blev der opført en vandbeholder, hvorfra vandet blev presset ud i byens haner. Udsigtstårnet på Munkebakken er siden opført ovenover beholderen. Sjølundstårnet erstattede beholeren og var byens eneste vandtårn indtil 1967, hvor der opførtes et nyt vandtårn ved Ringvejen. Såvel vandværket på Åsen som Sjølundstårnet blev taget ud af drift i 1979.
Elverdalsmosen
Elverdalsmosen er en langstrakt mose domineret af rød el. I de vådeste dele kan man om foråret se den gule iris blomstre.
Rønnebæk Fælled (Vest)
Fælleden er en blanding af enge og skov. Den plantede skov er en stor variation af løvtræer og buske. Af større træer er plantet bøg, ahorn og kirsebær. Midt igennem området snor den frilagte Rønnebæk Å sig. I åen er gydegrus lagt ud, som benyttes af havørreden, der vandrer op fra Dybsø Fjord. Havørreden er udsat i åen og kan efter sin opvækst på havet finde tilbage igen.
Her er også gravet ynglehuller til klokkefrø og løvfrø. Klokkefrøen kan høres kvække fra vandhuller som lyden af fjerne klokker. Det er især på dage med solskin. Løvfrøen siger sit "rææk - rææk - ræææk" siddende på blade på træer og buske. Med sin grønne farve er den svær at få øje på.
Fruens Plantage
Store dele af åsen er blevet udnyttet til grusgravning og er dermed gravet væk. Men ved Fruens Plantage er åsen bevaret gennem en fredning tilbage fra 1940.
Åsen var ind til midt i 1800-tallet et græsningsområde for borgerne i Næstved. De ejede ikke åsen, men havde ret til græsningen. Åsen var den gang et overdrev og hele åsens kontur må tydeligt have stået frem. På toppen af åsen er plantet især skovfyr og ædelgran. Men her er også bøg, birk, ask, eg og gran i en skøn blanding. Sine steder har kaprifolien godt fat.
I skoven flyver i det tidlige forår den hvid-orange sommerfugl aurora. Den lægger sine æg på løgkarse. Den store kejserkåbe - en perlemorssommerfugl - kan også ses svæve af sted. Den sætter sig gerne på brombær og suger honning.
Den store flagspætte hakker efter larver i træerne - og kan om foråret høres tromme sin "territoriesang" med en død gren til at give resonans. Her er også spætmejser og træløber, de kan begge ses kravle på træernes stammer. Spætmejsen endda med hovedet nedad. Flokke af mejser søger føde i vinterhalvåret. Og når det bliver forår bliver de territoriehævdende. Sortmejse, sumpmejse, blåmejse, musvit og halemejse er blandt dem.
