main menu
Blå Rute, Fruens Plantage
Rundtur vandring - Længde 2 km - ruten er skiltet
Blå Rute - syd for åsen
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Der mangler enkelte skilte på ruten. I Starten af turen, hvor du går op ad åsen, skal du dreje til højre ad første sti. Brug evt. Friluftsguiden på din mobiltelefon til at hjælpe dig. Du skriver blot www.friluftsguiden.dk som internet-adresse.

Ruten går centralt i Fruens Plantage. En del af ruten går vinkelret på åsen, som plantagen er plantet på. Flere steder vokser hindbær til selvpluk. Af blomster ses lund-fladstjerne, liden klokke, gyvel, alm. agermåne, mørk kongelys og prikbladet perikon. Turen giver et godt indtryk af åsens dimensioner.

Under skoven Fruens Plantage skjules Danmarks mægtigste ås. Den hæver sig op til 40 m over terræn og er ca. 300 m bred. Da isen smeltede for 15.000 år siden, blev der i isen dannet en bred sprække, hvor smeltevand løb mod nordvest. Selve ismassen lå mod sydøst og var 1-2 km høj. Da isen var smeltet bort, stod aflejret sten, grus og sand tilbage. Der er tale om en såkaldt kanalås også kaldet en planås.

Et gammelt sagn siger, at åsen stammer fra en trold, der blev træt af at høre kirkeklokkerne i Næstved. Han fyldte derfor en sæk med sand og drog mod byen. Undervejs gjorde han holdt ved en kro. En nisse så sit snit til at klippe hul på sækken. Sandet gled derfor gradvist ud af sækken og dannede åsen. Lige inden at trolden nåede frem, var sækken tom. Derfor står kirkerne i Næstved der stadigvæk.

Store dele af åsen er blevet udnyttet til grusgravning og er dermed gravet væk. Men ved Fruens Plantage er åsen bevaret gennem en fredning tilbage fra 1940. Fredningen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening og støttet af Geologisk Museum og Danmarks Geologiske Undersøgelser. Den daværende ejer på Rønnebækholm Gods var imod, men kunne kun få en erstatning på 10.000 kr., da åsen var med fredsskovspligt, hvorfor skoven ikke måtte fjernes.

Åsen var ind til midt i 1800-tallet et græsningsområde for kreaturer og heste ejet af borgerne i Næstved. De ejede ikke åsen, men havde ret til græsningen. Åsen var den gang et overdrev og hele åsens kontur må tydeligt have stået frem. Derfor også stednavnet Bendts Hoved, der var den nordvestlige formation af åsen og havde form som et hoved. 

I dag er åsens konturer helt dækket af skov og kan kun anes efter løvfald. På toppen af åsen er plantet især skovfyr og ædelgran. Men her er også bøg, birk, ask, eg og røn i en skøn blanding. Sine steder har kaprifolien godt fat. Den er vores eneste lian - og kan klemme unge træer så meget, at de får proptrækkerform.

I skoven flyver i det tidlige forår den hvid-orange sommerfugl aurora. Den lægger sine æg på løgkarse. Den store kejserkåbe - en perlemorssommerfugl - kan også ses svæve afsted. Den sætter sig gerne på brombær og suger honning.

Den store flagspætte hakker efter larver i træerne - og kan om foråret høres tromme sin "territoriesang" med en død gren til at give resonans. Her er også spætmejse og træløber, der begge kan ses kravle på træernes stammer. Spætmejsen endda med hovedet nedad. Flokke af mejser søger føde i vinterhalvåret.  Sortmejse, sumpmejse, blåmejse, musvit og halemejse er blandt dem. Når det bliver forår bliver fuglene territoriehævdende, og flokkene går i opløsning.

Egernet hører til i træernes kroner - og spiser grankoglernes frø. På skovbunden kan det finde på at spise småsvampe. Ellers er det også hasselnødder, der hører til menuen. Egernet bygger runde redder og har gerne flere at vælge.

Roter din telefon