main menu
Åsen rundt - i Næstved
Rundtur vandring - Længde 2 km - ruten er ikke skiltet
Åsen er et fristed for børn
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Tjek før du går!

Fra P-pladsen på hjørnet af vejen Bag-Bakkerne og Ringvejen er der en handicapvenlig adgang op på åsen. Her er fast underlag og stien bugter sig op ad åsen, så der ikke bliver for høj hældning.

Åsen er en del af Mogenstrup Ås, der strækker sig fra Mogenstrup til Sandbjerget i Næstved. Åsen blev dannet for ca. 15.000 år siden, da den sidste istids bræ lå mod sydøst. I en store sprække i isen løb en flod, der aflejrede åsens grus. Fra åsen er der vid udsigt over Næstved. Åsen rummer et rigt blomsterflor

Istidsaflejring

Under den kæmpe isflage, som dækkede det meste af Sjælland, Øresund, Sverige og Østersøen, strømmede en voldsom smeltevandsflod mod nordvest. Med smeltevandet skyllede sten, grus og sand, som aflejredes efterhånden som vandstrømmens hastighed aftog.

Åsen blev til som en aflejring i isen og står nu som en afstøbning af den tidligere smeltevandskanal i isen. Da isen havde trukket sig helt tilbage, lå den op til 53 m høje ås strækkende sig fra Mogenstrup til nord for Næstved. Mogenstrup Ås er Sjællands største ås. 

Sagn

En anden forklaring på Åsens tilblivelse er, at trolden ved Fladså blev træt af at høre på klokkerne fra kirkerne i Næstved. En dag fyldte han en sæk med sand for at gå ind til Næstved og begrave kirkerne. Dér, hvor han fyldte sækken, opstod Snesere Sø. På vejen mod Næstved gik der hul i sækken så sandet løb ud fra Mogenstrup og ind til Næstved. Da han nåede byen, var alt sandet løbet ud, hvorfor han ikke kunne dække kirkerne.

Åsen har i århundreder udgjort en del af Næstved Købstads Mark, som strakte sig fra Sandbjerget mod øst til Kalbyrisskoven, men også Byen ejede ikke jorden, men byens borgere havde ret til at bruge området som overdrev, dvs. til græsning for kreaturer og heste i byen.

Galgemarken

I 1600- og 1700-årene stod byens galge øst for købstaden ude på byens mark, nogenlunde ved nuværende Oskarsvej, til skræk og advarsel for alle tilrejsende fra Vordingborg og Præstø. Heraf opstod efterhånden betegnelsen Galgemarken, eller Gallemarken, for sandbjerget lige øst for byen - nu kaldet Åsen.

I slutningen af 1930’erne blev Ringvejen bygget og skar sig gennem Åsen. Det skete som et projekt til at modvirke den omfattende arbejdsløshed.

Åsen blev fredet i 1976. Før det, har der været gravet en del grus.

Øst for Ringvejen vokser et stykke skov på cirka 3,5 hektar. Skoven er plantet i små parceller af skovfyr, østrigsk fyr, rødgran og rødeg med birk. Under decemberstormen i 1999 væltede en stor del af grantræerne. Der er der nu en stor lysning i skoven og randen er genplantet med egetræer. 

Sjølundstårnet

I 1938 opførtes et nyt vandværk på Åsen og samtidig opførtes efter tegninger af arkitekt Johannes Tidemand-Dal et rigtigt vandtårn øverst på Åsen. Efter en udskreven konkurrence valgte en dommerkomité, at det nye vandtårn skulle hedde Sjølundstårnet. 

Såvel vandværket på Åsen som Sjølundstårnet blev taget ud af drift i 1979.

Overdrev

Åsen har fungeret som overdrev, hvor byens køer i gamle dage fandt føden. Græsningen medførte en ret lav vegetation med planter, som kunne overleve, fordi de kraftigste urter og buskene blev holdt nede af køernes bid. Der er noget tilbage af denne vegetation, f.eks. bakke-nellike, stor knopurt, kornet stenbræk, nikkende limurt. De er fødegrundlag for sommerfugle. Den varme sandbund er også levested for firben og biller.

Opretholdelsen af naturen er afhængig af at området bliver græsset af kreaturer eller høstet som hø. Ellers vil buske og træer tage over.

Roter din telefon