main menu
Kragenæs - Skalø - Rågø
Rundtur sejlads - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Farvandet nord for Lolland og Smålandsfarvandet med udgangspunkt i Kragenæs Marina Området er ideelt til kajak ture, uanset om man er til en- dags ture, eller til flerdags ture med overnatning, og det er særdeles velegnet for både uerfarne og erfarne kajakroere. Der er et rigt dyreliv og der ses både sæler og marsvin i området. Der er sjældent langt fra det ene sted til det andet, området og naturen er afvekslende, og der er for det meste ikke de store vanddybder. Dette bidrager til at farvandet i området meget tidligt har en god temperatur, og bliver varmere end de fleste andre steder i Danmark.

Tur Kragenæs – Skalø – Rågø

Parkering /Startsted:  Kragenæs Marina og Lystcamp, Kragenæsvej 84 4943 Torrig L Koordinater: Longtitude : 11.357308, Latitude : 54.91424

Kragenæs Marina  Lystcamp er det naturlige udgangspunkt for en tur i Smålandsfarvandet nord for Lolland med et besøg til øer Fejø, Femø og Askø. Fra Kragenæs er der færgeforbindelse til Fejø og til Femø samt busforbindelser til Maribo og Nakskov. Der gode isætningsforhold og parkeringsforhold på havnen samt indkøbsmulighed på campingpladsen.

Særlige forhold

Generelt gælder det for de her beskrevne lokaliteter, at der ikke er specielle faciliteter for kajakker, og at man skal bruge strandene til at gå ud fra og ind på. Strandene er for det meste stenede, så plastik kajakker er fint til området. Der er for det meste lavvandet, og mange steder ligger der store sten også ofte lige under vandoverfladen – selv ret langt fra land. Så man skal bruge øjnene når man ror.

Femø Sund har vanddybde på 8 m. Fra Fejø til Ståldybet er vanddybden på over 10 m

Beskyttelse og hensyn

Størstedelen af Smålandsfarvandet er EU Fuglebeskyttelsesområde.

Faciliteter

Kragenæs: indkøbsmulighed, toilet, campingplads

Turbeskrivelse:

Med udgangspunkt i Kragenæs når man Rågø efter 6 km – eller  ca. 2 km fra Skalø (i nordvestlige del af Fejø), men her må man krydse Ståldybet med vanddybde på mere end 10 m – i dette område ses ofte sæler. Rågø er en spændende lille ubeboet ø, hvor den sidste beboer flyttede i 1964. Der er bl.a. adskillige dådyr på øen. Vandet omkring Rågø, specielt mellem Rågø Kalv / Sandene og selve Rågø er meget lavvandet, og ofte er det nemmere at bruge hænderne til at sætte af mod havbunden, frem for at bruge pagajen.

Roter din telefon