main menu
Kragenæs - Fejø - Vejrø
Rundtur sejlads - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Farvandet nord for Lolland og Smålandsfarvandet med udgangspunkt i Kragenæs Marina Området er ideelt til kajak ture, uanset om man er til en- dags ture, eller til flerdags ture med overnatning, og det er særdeles velegnet for både uerfarne og erfarne kajakroere. Der er et rigt dyreliv og der ses både sæler og marsvin i området. Der er sjældent langt fra det ene sted til det andet, området og naturen er afvekslende, og der er for det meste ikke de store vanddybder. Dette bidrager til at farvandet i området meget tidligt har en god temperatur, og bliver varmere end de fleste andre steder i Danmark.

Tur Kragenæs – Fejø- Vejrø

Parkering /Startsted:  Kragenæs Marina og Lystcamp, Kragenæsvej 84 4943 Torrig L  . Koordinater: Longtitude : 11.357308
Latitude : 54.91424

Kragenæs Marina  Lystcamp er det naturlige udgangspunkt for en tur i Smålandsfarvandet nord for Lolland med et besøg til øer Fejø, Femø og Askø. Fra Kragenæs er der færgeforbindelse til Fejø og til Femø samt busforbindelser til Maribo og Nakskov. Der gode isætningsforhold og parkeringsforhold på havnen samt indkøbsmulighed på campingpladsen.

Særlige forhold:

En tur til Vejrø er for mere øvede, og man bør være flere om turen, og man skal være sikker på godt vejr. Fra bunden af Kagevig Bugt er der ca. 9 km, men hvis man starter med at ro til spidsen af Skalø så kommer turen over åbent vand ned på ca. 6 km. Hvis man bruger et søkort og planlægger turen kan det meste af ruten faktisk lægges på vanddybder, hvor man kan bunde, men strøm og vind kan godt gøre det til en udfordrende tur.

 Beskyttelse og hensyn:

Størstedelen af Smålandsfarvandet er EU Fuglebeskyttelsesområde. Vejrø er privatejet. Brug lystbådehavnen til landgang, og husk, at man ikke må opholde sig på stranden tættere end 50 m fra beboelserne.

Faciliteter

Kragenæs:  indkøbsmulighed, toilet, campingplads

Vejrø: Lystbådehavn, overnatning, spisested

Turbeskrivelse

Vejrø  ligger ca. 8 -10 km nord for Fejø og er en tur til Vejrø for mere øvede. Man bør være flere om turen, og man skal være sikker på godt vejr. Fra bunden af Kagevig Bugt (Fejø) er der ca. 9 km.  Hvis man bruger et søkort,  kan turen planlægges så man kun ror på vanddybder, hvor man kan bunde, men strøm og vind kan godt gøre det til en udfordrende tur. Øen er privatejet, der er gourmetrestaurant, gårdbutik med økologiske råvarer fra eget landbrug, vinkælder, lounge, væksthus med orangeri samt nyt hotel. Vejrø har været beboet til op i 80erne, og havde i slutningen af 20erne en befolkning på ca. 80 med skole, købmand og mejeri. Skolen lukkede først i  50erne,  kirkegården (der har aldrig været en kirke) og gravpladserne passes stadigvæk. 

Roter din telefon