main menu
Kragenæs - Fejø Rundt
Rundtur sejlads - Længde 17 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Farvandet nord for Lolland og Smålandsfarvandet med udgangspunkt i Kragenæs Marina Området er ideelt til kajak ture, uanset om man er til en- dags ture, eller til flerdags ture med overnatning, og det er særdeles velegnet for både uerfarne og erfarne kajakroere. Der er et rigt dyreliv og der ses både sæler og marsvin i området. Der er sjældent langt fra det ene sted til det andet, området og naturen er afvekslende, og der er for det meste ikke de store vanddybder. Dette bidrager til at farvandet i området meget tidligt har en god temperatur, og bliver varmere end de fleste andre steder i Danmark.

Kragenæs – Fejø rundt 

Parkering /Startsted:  Kragenæs Marina og Lystcamp, Kragenæsvej 84

4943 Torrig L . Koordinater: Longtitude : 11.357308
Latitude : 54.91424

Kragenæs Marina  Lystcamp er det naturlige udgangspunkt for en tur i Smålandsfarvandet nord for Lolland med et besøg til øer Fejø, Femø og Askø. Fra Kragenæs er der færgeforbindelse til Fejø og til Femø samt busforbindelser til Maribo og Nakskov. Der gode isætningsforhold og parkeringsforhold på havnen samt indkøbsmulighed på campingpladsen.

Særlige forhold

Generelt gælder det for de her beskrevne lokaliteter, at der ikke er specielle faciliteter for kajakker, og at man skal bruge strandene til at gå ud fra og ind på. Strandene er for det meste stenede, så plastik kajakker er fint til området. Der er for det meste lavvandet, og mange steder ligger der store sten, også ofte lige under vandoverfladen – selv ret langt fra land. Så man skal bruge øjnene når man ror.

Femø Sund har vanddybde på 8 m. Fra Fejø til Ståldybet er vanddybden på over 10 m

Beskyttelse og hensyn:

Størstedelen af Smålandsfarvandet er EU Fuglebeskyttelsesområde og der er adgangsforbud på øerne: Rågø, Rågø Kalv og Rågø Sande mellem 1. marts og 15. juli.

Faciliteter:

Kragenæs: indkøbsmulighed, toilet, campingplads

Vesterby, Fejø: overnatning (camping)

Dybvig, Fejø: overnatning (B&B) kontakt til havnefoged tlf.  +45 21 2718 84. Lokalt kajaknetværk på Fejø kan evt. kontaktes på tlf. +45 30114894, email: lykkegreen@gmail.com 

Turbeskrivelse Ud fra Kragenæs marina rundt om Fejø

til Fejø – 2,5 km til Vesterby havn på Fejø og 7 km til Dybvig Havn, Fejø

Fejø er kendt for sine æbleplantager og flere gårdbutikker, hvor den velkendte Fejø Frugt dyrkes og sælges. Ved  Vesterby går man direkte ind på stranden, hvor der er lidt stenet.  En tur rundt om Fejø er på 26-27 km og kan i godt vejr nemt gøres på en dag. På vejen rundt sejles forbi Skalø med en afvekslende kystlinie, videre til den lavvandede Kagevig Bugt ofte med gode vindforhold til at øve sig, videre rundt om ”Skovnakke”, hvor der er mange sten lige over vandoverfladen. Næste stop Sletteren Strand  - turen er på i alt ca. 9 km. Ved Dybvig havn på Fejø  kan de gamle slæbesteder anvendes til anløb. Herfra vil det være naturligt at lade turen gå videre til Lilleø, en tur på lidt over 4 km.  Fra Sletteren Strand er der ca. 3 km til Femø over Femø Sund med vanddybder på ca. 8 m. Fra Dybvig havn på Fejø er turen til Femø ca 6 km. Femø er en charmerende bakket ø, med flere spændende steder at besøge eller gøre holdt og turen rundt er ca. 17 km. Hvert år afholdes kvindelejr og Femø Jazz Festival. Sydspidsen af Femø kaldes ”kap det gode håb” - med frisk vind og bølger sydfra  er det spændende at ligge i bølgerne her og surfe i kajakken.

Roter din telefon