main menu
Nakskov Fjord - Tur til Enehøje
Rundtur sejlads - Længde 6 - 15 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Nakskov Fjord er med sine 10 øer Danmarks ø-rigeste fjord og det i sig selv giver mange muligheder for variation i ture på fjorden. Ud over de mange øer kan Nakskov Fjord byde på masser af smukke naturoplevelser. Både dyre- og planteliv er rigt repræsenteret og der findes indtil flere sjældne arter. Hvis I vil vide mere om fjordens fauna og natur kan I besøge hjemmesiden www.nakskovfjord.dk. Her findes der også mange andre nyttige links til seværdigheder på Lolland. Man kan på fjorden planlægge ture fra 6-9 km og op til 32-35 km med udgangspunkt fra Nakskov Roklub ? se eksempler på roture her.

Tur Enehøje – 7,5  km fra Nakskov –  3 km fra Langø -  4,5 fra Hestehoved

Parkering/startsted:

Nakskov Havn ved Madam blå, Havnegade 60, 4900 Nakskov.  Gode parkerings- og toiletforhold. Gode isætningsforhold

For kajakroere medlem af DKF kan turene starte fra Nakskov Roklub ved henvendelse til klubben v/Poul-Erik Wulff-Høyer, tlf. 2244 4944. Nakskov Roklub, Skibsværftsvej 2, 4900 Nakskov. Gode parkeringsforhold

Hestehoved Lystbådehavn,  Hestehovedet 3, 4900 Nakskov. Gode isætnings- og parkeringsforhold.

Koordinater: Longtitude : 11.093683,  Latitude : 54.831284

Albuen Strand Camping, Vesternæsvej 70, 4900 Nakskov. I sætning fra stranden.  Koordinator:  10.981850539         54.791160666

Langø Havn: DK- 4900 Nakskov. Der er kano- og kajak slæbested. Gode parkeringsforhold. Klubhus. Gratis udlån af kajak.  Koordinater: Longtitude : 11.093683, Latitude : 54.831284

Særlige forhold:

Hold særligt øje, når der ros ind i havnen og i sejlrenden. Det henstilles, at der ros uden for sejlrenden. Tag hensyn til den øvrige (store) skibstrafik.

Der er meget lavt vand NØ for Enehøje. Nord- og sydspidsen rundes i god afstand på grund af lavt vand.

Beskyttelse og hensyn:

Enehøje: Øen ejes af Staten, så der er offentlig adgang til det meste. Dog er  bygningerne og arealerne tæt ved disse privatejede og nordspidsen er lukket for færdsel i fuglenes yngletid 15/3 – 15/7, men ellers kan man her nyde livet på en ”øde” ø.

Faciliteter:

Nakskov: Overnatningsmuligheder (camping, hotel, b&b) , Indkøbsmuligheder, spisesteder, badestrand

Albuen: campingplads, indkøbsmulighed, udlejning af kajak

Enehøje: shelter og teltplads

Langø: shelter ved havn, cykelcampingplads med shelter og bålplads. Indkøbsmulighed, udlån af kajak, bed&breakfast

Turbeskrivelse:

Som en bølgebryder ligger den næsten 3 km lange ø Enehøje på kanten af Langelandsbæltet og beskytter de andre mindre øer i fjorden mod store bølger.

Navnet Enehøje passer fint, idet øens højeste sted rager 16 meter op over havets overflade og i øvrigt det meste af det flade Vestlolland. Der er faktisk en 17-18 km til højere liggende områder.

Enehøje kan også byde på fjordens bedste badestrand. Badestranden findes på øens vestside.

Roter din telefon