main menu
Stubbekøbing Roklub - Saddelmagerrenden
Etape sejlads - Længde 20 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Falster Rundt ca. 140 km i alt fordelt på 7 etaper check at der er en stabil vejrperiode, 2-3 dages vindstille er bedst og vestenvind, når man er på østkysten. Tag hensyn til deltagernes temperament og kondition når turen planlægges. I rimelig form vil en 3-4 dages tur være passende.

Startsted: Stubbekøbing Roklub

Særlige forhold: Vær opmærksom på kraftig strøm i Grønsund og på skibs- og færgefarten i Stubbekøbing.

Faciliteter.

Hesnæs: toilet og grillplads, borde og bænke

Primitiv spejderlejrplads med shelter ved Schweizertrappen, intet toilet. Reserveres hos Det Classenske Fideicommis, tlf. +45 54 44 70 29.

Saddelmagerrenden, primitiv teltplads.

Turbeskrivelse

Forbi lystbådehavnen og sommerhusområdet Ore Strand. Mod nord ses dæmning til Møn. Her findes det gamle færgeoverfartssted over Grønsund, som blev drevet af Marie Grubbe i starten af 1700 tallet. Efter at have rundet pynten og kommer man ud i Østersøen med ét af de flotteste kik på turen, her rejser landet sig og oppe på bakken ligger den tidligere Næsgård landbrugsskole, hvor prins Joachim  tog sin landbrugsuddannelse. I dag er det en veldrevet efterskole med bl.a. friluftsliv på programmet. Længere mod syd passeres Østersøskoven med høje lerskrænter og dybe kløfter. Hvert år tager havet en bid af skrænterne og ofte bliver stranden fyldt med de store stovte bøgetræer. Man passerer Abbelvig feriekoloni, Skansen, og det østligste punkt, Hestehoved med fyret, der dog ikke længere er bemandet.

Idylliske Hesnæs er kendt for sine huse beklædt med strå på tag og vægge som isolering mod østenvinden, der er en lystbådehavn. Lidt syd for Hesnæs ligger Pomle Nakke med Traktørstedet Pomle Nakke. Overnatning kan ske på primitive spejderlejrplads med shelters i skoven, som ligger ved Schweizertrappen (der er dog ingen trappe op). Den kan være lidt svær at finde, hvis man ikke er en kortnørd. Bemærk: høj skrænt op til shelterpladsen. Shelter kan reserveres hos Det Classenske Fideicommis, tlf. +45 54 44 70 29.  Alternativt kan man slå telt op ved Saddelmagerrenden.

Roter din telefon