main menu
Vålse Vig - Stubbekøbing
Etape sejlads - Længde 26 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Falster Rundt ca. 140 km i alt fordelt på 7 etaper check at der er en stabil vejrperiode, 2-3 dages vindstille er bedst og vestenvind, når man er på østkysten. Tag hensyn til deltagernes temperament og kondition når turen planlægges. I rimelig form vil en 3-4 dages tur være passende.

Særlige forhold: Vær opmærksom på kraftig strøm i Grønsund og på skibs- og færgefarten i Stubbekøbing.

Faciliteter:

Orehoved: indkøbsmulighed

Gåbense: toiletter på havn, indkøbsmulighed ca 6 km

Sortsø havn: kajakbro, naturlejrplads, borde og bænke, grill, shelter,  røgeri og fiskeudsalg

Stubbbekøbing: indkøbsmulighed, spisesteder, campingplads, overnatning, museer, turistbureau.

Turbeskrivelse:

Vålse Vig er ca. 3.9 km bred og 3 km dyb, så hold ind langs kysten, for ikke at komme for langt fra land. Orehoved skov passeres på indersiden af den lille ø Dyrefod. Frem til Orehoved havn kommer vi igen på lavt vand med store sten.  Her er udsigt til de to broer Storstrømsbroen og lidt længere væk Farøbroerne. Storstrømsbroen passeres gennem det brofag, som er nærmest Falster. Der kan være fare for nedfaldende beton, hvis vi vælger at gå længere ud. Ved Gåbense og lige før molen er der fin sandstrand. Farøbroerne passeres under højbroen mellem Farø og Falster og rundt om pynten ligger Sortsø med den lille havn med naturlejrplads, shelter og fiske- og røgeriudsalg. Efter Sortsø Gab ændrer farvandet navn fra Storstrømmen til Grønsund.  Stubbekøbing er en gammel hyggelig købstad. Her findes Nordeuropas største Motorcykel- og Radiomuseum med ca. 150 motorcykler fra hele verden samt Stubbekøbing Egnsmuseum. Færgefart til Bogø om sommeren samt onsdags aftensejlture sommeren igennem. Mulighed for overnatning i Stubbekøbing Roklub – henvendelse til tlf. 54 44 19 28.

Roter din telefon