main menu
Trelleborg - Slots Bjergby
Etape vandring - Længde 10 km - ruten er skiltet
En rekonstruktion af et af Trelleborgs mange huse
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Fra vikingeborgen Trelleborg gås ad små grus- og asfaltveje med udsigt over Vårby Ådal og ud til Storebælt og Storebæltsbroen. Før Slagelse passeres forbi den imponerende Kong Slavs dysse og på afstand ses på en høj med Hellig Anders Kors. I udkantet af Slagelse findes Hellig Anders Kilde, hvori mange stadig kaster penge for at få opfyldt deres ønsker. Ruten snor sig herefter ad småveje i det åbne land.

Trelleborg. Trelleborg - Vikingeborgen, hvor konger og guder kæmpede. "Aldeles ingen mand maatte være dér, som veg for en lige stridbar og lige udrustet mand." fra Jomsvikinga Saga. Voldene omkring borgen og stolpehullerne til de mange huse ses både indenfor og udenfor voldene.

Den hellige Anders. Hellig Anders var - ifølge sognekaldets embedsbog - den første præst ved Sct. Peders Kirke og anføres som død i 1205. Han menes at ligge begravet i kirken, idet kirkens nordre korsarm kaldes Hellig Anders Kapel.

Kong Slavs Dysse. Kongedyssen er en langdysse på ca. 60 meter, der ligger lige op til Trelleborgleden. Den ligger i et lille geografisk område med mange dysser.

Slagelse By. Slagelse er en af Danmarks højest beliggende byer. Centrum af byen ligger 53 meter over havets overflade. Slagelse fik købstadsprivilegium den 13. december 1288. Slagelse er en  levende handelsby med mange forretninger, gågadesystem, flere indkøbscentre i centrum og store varehuse i udkanten af byen.

Antvorskov Kloster og Slot. Antvorskov Kloster blev grundlagt i 1164 med tilladelse fra Valdemar den Store. Klosteret var Johannitterordenens nordiske hovedsæde. Antvorskov Kloster var et center for dansk kultur i sin tid.I 1580 beordrer Frederik den Anden de fire sidste meget gamle munke til at forlade Antvorskov Kloster. Kongen byggede klosteret om til slot fra 1582-1584, og han opholdt sig ofte på dette slot.

Rævehøj. Rævehøj er en rundhøj fra tragtbærerkulturen. Højen indeholder en jættestue, der er åben for offentligheden. Jættestuens kammer er 7,25 meter langt og 2 meter bredt. Der fører en gang på 5,3 meter ind til jættestuen. Selve jættestuen dannes af 12 bæresten og 5 dæksten. Gangen dannes af 10 bæresten, 2 hjørnesten, 2 karmsten, 1 tærskelsten og 5 dæksten.

Gerlev Legepark. Gerlev Legepark er resultatet af forskning i gamle lege. Et forskningsprojekt under Syddansk Universitet forsker i gamle lege, labyrinter, og andre underholdningstiltag. I Gerlev Legepark kan leges de lege, som forskerne har fundet frem til.

Roter din telefon