main menu
Agersø rute 1
Andre ruter vandring - Længde 11 km - ruten er ikke skiltet
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file

Går ad Strandalleen, Hans Degnstræde, Helholmvej og Gamlevej mod syd til Batteriet. Her har du den skønneste udsigt ud over Helleholm med fyret og til Omø og Langeland. Følg stranden mod nord og du kommer forbi bade Rørmaden, Lillemaden og Vestemosen, som er vådområder med et rigt fugleliv. Det er også langs stranden her, der kan fiskes med stang og Agersø's bedste badestrand findes.

Langs hele stranden er der udsigt til Storebæltsbroen. Undervejs passerer du begge sommerhusområder og et lille fredskovsområde, kaldet Snede Skov. Nord for skoven går man videre langs naturområder med indhegnede græsarealer, hvor viber og vadefugle har deres ynglepladser. Endvidere kan man, fra de lysåbne vandhuller, i juni høre den sjældne klokkefrø, som stadig har sin udbredelse på Agersø.

Er man til solnedgang over havet, er det også på vestkysten af Agersø, dette kan opleves. Efter de nordligste sommerhuse går ruten lidt mod øst, her er der kig til den lille ø Egholm, hvor man mellem træerne kan skimte den flotte hovedbygning til herregården, der var her engang. Her rammer du Egholmvej, og ad denne kommer du tilbage til byen.

Roter din telefon