main menu
Kløversti: Palmevænge turen (rød rute)
Rundtur vandring - Længde 7,5 km - ruten er skiltet
Fuglebjerg Torv
Vis vej til ruten
Vejvisning
Download rute til gps udstyr GPX-file
Turen starter i Fuglebjerg, og tager dig gennem den lille skov Palmevænge, ud til det vidtstrakte Sneslev Overdrev og den gamle landsby Sneslev inden du igen er tilbage i Fuglebjerg.

Turen går over Fuglebjerg Torv og nordpå til Fuglebjerglund, som oprindelig var en bebyggelse af husmandssteder.

Turen fortsætter gennem den lille skov Palmevænge – ingen kan forklare, hvad navnet er kommet af. Der gror ingen palmer i skoven.

På den anden side af skoven går turen videre over det vidtstrakte Sneslev Overdrev, der før udskiftningen var et fælles græsareal. Nu er området bebygget med gårde og huse.

Vi kommer igennem den gamle landsby Sneslev, hvor mange af gårdene stadig ligger på deres oprindelige plads i byen. På vejen til Fuglebjerg ses til venstre det nye beboelseskvarter, Dyres Kvarter og Fuglebjerggård ses på højre hånd.

Roter din telefon