Dyssen har haft flere forskellige navne - bare i nyere tid. I 1888 var navnet Kong Slags Dysse, i 1893 var navnet Kongedyssen og i 1940 hed den Slagelsedyssen. De forskellige navne til trods kan det vel siges, at de hænger sammen.
Dyssen blev fredet ved tinglysning i 1940, hvor den blev opmålt til 57 meter lang, og 8,5 meter bred. Den afgrænses af 47 stående og 29 væltede randsten, og indeholder et kammer bestående af 2 bæresten og 1 dæksten. Den er dateret til tragtbærerkulturen og indeholder en megalitgrav. Gravkammeret er placeret i den nordlige ende af dyssen.
Kong Slags Dysse ligger i et mindre geografisk afgrænset område på en højderyg. Der er registreret 11 gravhøje i området, hvoraf mange er overpløjet. De fleste har været runddysser, men der er dog yderligere 2 langhøje. Alle øvrige høje er dateret til enten oldtid eller yngre sten- og bronzealder.
Fra toppen af Kong Slags Dysse er der en meget vid udsigt ud over Vårby Ådal og agerlandet helt ud til Storebælt.
