main menu
Lille Vildmose Centret
Seværdigheder
Lille Vildmose Centret
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Lille Vildmose Centret er et spændende natur- og kulturhistoriks oplevelsescenter for hele familien. Centerbygningen rummer bl.a. udstilling, biograf, naturværksted med levende dyr, ørnesimulator og en hyggelig café. I tilknytning til centret nindes naturlegeplads, shelter- og bålplads, smalsporsbane med tørvetog, vildsvinefold og den gamle Vildmosegaard med tilhørende parkanlæg.

Centret er det naturlige udgangspunkt for besøg i Lille Vildmose.

Centerbygning: få viden om Lille Vildmose via interaktiv udstilling, biograf med naturfilm, naturværksted med levende dyr samt en ørnesimulator, der tager dig med på en flyvetur over mosen.

Reception og café: centrets personale er altid behjælpelige med udlevering af kort og brochurer samt giver gode råd til ture i mosen. I cafeen kan du nyde en kop kaffe med udsigt over mosen.

Naturlegeplads med grillhytte: trolden Lille Vildma er børnenes guide. Gennem leg bog læring får børnene indsigt i dyrenes liv i vildmosen. På legepladsen er en hytte med gratis el-grill og bord/bænkesæt - medbring gerne madkurv.

Tørvetoget: på faste tidspunkter i weekender og ferier køres der med Tørvetoget. Ta med toget og oplev tidligere tiders tørvegravning. Guiden fortæller også om naturgenopretningen i området.

Vildsvinefold: vandrestien omkring vildsvinefolden giver gode chancer for at se svinene. Et sikkert hit er fodring ved fodertønden hver dag kl. 11.15 og kl. 14.15.

Shelter- og bålplads: primitiv lejrplads med overdækket bålsted, vandpost, brænde og muldtoilet. Der er 3 stk. shelters med plads til ca. 20 personer.
Pladsen kan bookes via Lille Vildmosecentret.

Guidede ture: kontakt Lille Vildmosecentret for booking af guidede ture. Du kan også deltage i centrets mange offentlige arrangementer og ture.

Lille Vildmose Centret
Birkesøvej 16
9280 Storvorde
www.lillevildmose.dk
+45 99 31 75 50
Roter din telefon