main menu
Ugledige Lekkende
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Flimrende sollys ned gennem nedhængende. nyudsprungne bøgegrene med glimtende søvand som baggrund. Mit hjerte hvad vil du mere. Nå ja, se nogle lappedykkere i parringsleg midt ude på søen, det er jo altid spændende.

Lekkende Dyrehave

Glæden ved at se gamle træer er rigelig attraktion for at tage til Ugledige Lekkende området. Det er et mosaiklandskab, hvor der hele tiden åbner sig nye udsigter og åbne skovpartier, hvis du da ikke bliver fuldstændigt indesluttet i skoven. Når du går i skoven nord for Lekkkende Gods er noget af det første du lægger mærke til at træerne er bidt af i samme højde - så højt en hjort kan nå. Skoven har tidligere været en indhegnet dyrehave: Lekkende Dyrehave. 

Urørt skov

Lekkende Dyrehave blev udlagt som urørt skov i 1996. Der må hverken plantes nye træer eller foretages skovhugst. Skoven står med mange gamle træer og udgåede træer ned til den genoprettede sø ved Ugledige. Et stort naturgenopretningsprojekt. De gamle træer tiltrækker mange insekter, blandt andet den sjældne bille: Erimitten, findes i skove. Den er fredet og en særlig beskyttet art i Danmark og i EU. 

 

Lekkende

Lekkende er en gammel gård, som nævnes første gang i 1370. De nuværende bygninger stammer fra 1838. Under 2. verdenskrig fungerede Lekkende som fængsel og i en periode var der pigeskole. I dag hedder stedet Lekkende Mark Landbrug. 

 

Ugledige, Galgebakken og Balle Lars

Ugledige er en landsby, som ligger nord for Lekkende. Herfra kan du gå ned til søerne, gå videre ind i skoven og finde den 60 meter høje galgebakke, der gennem flere århundreder var offentligt henrettelsessted.

Den navnkundige Balle Lars blev henrettet her. Balle Lars (Lars Nielsen Bahl) blev i 1858 bestilt til at myrde Ane Marie Henningsdatter i Ugledige på grund af en arvestrid. Hun blev skudt med et havlgevær. Balle Lars kom til at tale over sig og tilstod, at det var ham, der havde begået mordet.  Balle Lars blev idømt halshugning. Sognepræsten besøgte Balle Lars 21 gange og måtte til sidst konstatere at Balle Lars var "forstokket og uimodtagelig for religionens påvirkning", da han ikke angrede. Heraf ordsproget "Spildte Guds Ord på Balle Lars". Balle Lars fik hovedet hugget af på henrettelsespladsen i Ugledige Skov og blev begravet på stedet.

Teksten er udarbejdet af naturvejleder, Stig Nøhr.  

Roter din telefon