main menu
Ugerløse by
Seværdigheder
Ugerløse gadekær m. sten
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I de fleste landsbyer går dele af byplanen tilbage til tiden før udskiftningen i slutn. af 1700-tallet. I Ugerløse er der fra den tid uudflyttede gårde, forte, gadekær og ældre vejforløb. Idyllen midt i byen omkring det gamle gadekær og legepladsen udnyttes, når byens beboere holder gadefest.

I de fleste landsbyer går dele af byplanen tilbage til tiden før udskiftningen i slutn. af 1700-tallet. I Ugerløse er der fra den tid uudflyttede gårde, forte, gadekær og ældre vejforløb.

Udflytningen af enkelte gårde skete i 1787. Men der ligger stadig gamle huse i byen, og her har tidligere været både skole, forsamlingshus, missionshus og smedie.

Midt i byen er der idyllisk omkring det gamle gadekær og legepladsen, hvor byens beboere holder gadefest.

I 1800-tallet spillede Niels Kristensen, kaldet Niels Ubby, til gilder siddende på stænget over grisen med benene hængende ned i loen, hvor dansen "gik så let" - ikke "i Lunden", men - på lergulvet. Pladsen var indskrænket, men man morede sig udmærket til ud på natten ved skæret af to staldlygter.

Smedeenken, Kirsten Smeds, kunne kopslå og var som følge deraf søgt som en slags klog kone.

Ved siden af smedestedet boede Jens Halvor, som skiftevis gik med konen til møde i de gudelige forsamlinger eller deltog i vældige svirelag.

Øst for gadekæret boede en sadelmager og murer, som havde en sygelig trang til at stjæle. Dette gik i arv til hans søn, som engang stjal Rørby-præstens pinseoffer. Han stjal derefter en hest i Rørby og red til Elverdamskroen. Da han blev pågrebet i Roskilde, havde han brugt alle pengene, bl.a. til en ny habit. Den fik så præsten i stedet for sine penge og brugte den siden. Men den tilhørende hat var for stor, så han måtte stoppe den ud med vat. Da han engang stoppede den ud med en halmvisk, morede man sig meget i Kalundborg ved hans indtog i byen.

Fattighuset gav i årenes løb ly til en mængde "skibbrudne" personer. Kilde H. P. Ernstsen: Historiske Optegnelser fra Rørby Sogn 1918.

Roter din telefon