main menu
Parkovsminde, Hvide Klint og Bakkesti-fredningerne
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Fredningerne ligger i et kuperet terræn med gode udsigtspunkter over Roskilde Fjord. En del af stisystemet følger den gamle stenalderkyst.

Oberst H.P. Parkov

Oberst H.P. Parkov købte Parkovsminde i 1909 og efter 15 lykkelige år, ønskedehan at give området til egnens befolkning, for at de kunne glæde sig over stedets skønhed. Det ønske blev virkeliggjort i 1940, da Oberst H.P. Parkovs datter Inger Parkov ved et gavebrev, overdrog ejendommen til en selvejende institution, som igen gav den videre til Frederiksværk kommune i 1983.

I 1930 opførte H.P. Parkov en træbygning, der skulle bruges som feriekoloni for børn og unge. Det der i dag hedder Hvide Klint Feriekoloni.

Kystskrænten
Bakkestien følger en markant kystskrænt, der blev dannet under sidste istid, hvor store ismasser skubbede jord og sten foran sig op som en vold. Da isen smeltede endelig bort for 5000 år siden, blev Roskilde Fjord skabt. Gradvist begyndte landet at hæve sig igen, hvilket betød, at stenalderhavet trak sig tilbage og kystskrænten kom til at stå et stykke inde i landet. Bakkestien er en del af Fjordstien, som går langs Roskilde Fjord og Isefjorden. Hvide Klint har fået sit navn af de hvide klinter, der er ned mod Roskilde Fjord. De er med årene groet til, så den hvide farve næsten er forsvundet. Den kommer dog igen med jævne mellemrum, når vind og vejr får skrænterne til at skride.

Fredninger
Parkovsminde, Hvide Klint og Bakkesti fredningerne er lavet for at sikre en god ognem adgang til det bynære naturområde og for at bevare landskabet.

Vær opmærksom på områder der er markeret som privat. Du bedes respektere de private arealer og kun færdes på de markerede stier og veje. Du må ikke medtage løse hunde, og husk at tage dit affald med dig.

Roter din telefon